Arkiv for kategorien ‘Strik’

Strikkede juletræer…

Noget af det bedste ved julen er at pakke gaver ind. Jeg hygger mig enorm med at finde det rigtige papir og pynt. Hver jul har jeg et tema – og hvis jeg tænker tilbage, så er det meget sort & hvidt tema, som går igen. Jeg hygger mig endnu mere med at pakke de enkelte gaver ind og pynte dem.

 

I år er temaet også sort & hvidt papir, som er fundet hos Søsterne Grene for et stykke tid siden. På Instagram havde jeg set en norsk pige strikke de skønneste juletræer. Jeg blev inspireret til at strikke dem til mine pakker. Hun havde brugt en opskrift fra Sandness – men jeg fandt bare på selv. Senere har jeg fundet ud af, at Hendes Verden og/eller Familie Journalen vist også har lavet disse juletræer.

 

Mine træer er strikket i uld fra gemmeren – samt lidt sølvglimmer. Det er meget begrænset, hvor meget der bruges på et træ. De strikkede juletræer har fået et stykke pap bundet bagpå, hvor jeg har skrevet, hvem pakken er til – og hvem pakken er fra. Med fare for at familien kigger med, så vover jeg allerede nu at afsløre, hvordan mine julepakker ser ud i år.

Der er sorte, grønne, stribede. Med og uden glimmer.

 

Disse er inspireret af mine favorit T-shirt fra Mads Nørgaard…

 

De strikkede juletræer er lavet som ophæng og er tænkt til, at modtager kan bruge dem som julepynt fremover.

 

Elsker du også at pakke gaver ind? Har du et tema – eller er det bare som “vinden blæser”?

 

En klassiker har været på pindene…

Endnu en gang har jeg har et sjal på pindene. Jeg har strikket den før. Faktisk hele 5 gange før. Det er lige før jeg kan det i søvne.

 

Sjalet er strikket i den smukkeste rosa farve, hvor der er nogle små nister af orange. Det giver et dejligt spil. Sjalet passer perfekt til én af de kjoler, som jeg syede for nyligt.

 

Det er strikket dejligt stort, så jeg både kan bruge det om skuldrene, som et “almindeligt” sjal. Men også som et tørklæde om halsen.

 

Jeg brugte naturligvis mine campingmåtter til at spænde op på. Jeg ville ønske, at jeg kan finde nogle uden huller.

 

Fede facts:

 

Opskrift: Forest Canopy shawl – dette er min sjette sjal i dette mønster.

 

Garn: Supersoft garn, 100% ren ny uld  – farve hedder sweet pea, men er desværre udgået. Forbrug ca. 150 gram.

 

Pinde: 5.5 mm/Knit Picks

 

Størrelse: 90 x 200cm – dejlig stort

 

Kommentarer: Et nemt stykke strik, som jeg har strikket mange gange, men stadig holder af.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut