Arkiv for kategorien ‘Strik’
Så mangler jeg kun196 cm…
Jeg har taget den lange cardigan ud af skammekrogen. Jeg har pillet knapperne af – der skal andre i. De er endnu ikke syet i. Jeg har nurset lidt om forkanterne. Jeg har syet en tråd i og strammet kanten lidt. Jeg forsøger at komme til at kunne lide denne cardigan!
Jeg må hellere få strikket bæltet, som skal sidde i de indstrikkede bæltestropper. Jeg har fundet mine små begynderpinde frem. Jeg har strikket 4 cm…

Så mangler jeg kun 196 cm, før bæltet er færdigt.
Strikkeforedrag…
Jeg skal være i skønt selskab i aften. Jeg skal nemlig til foredrag med Hanne Falkenberg sammen med svigerinden og naboen fra strikkeklubben. Jeg kender ikke så meget til Hanne Falkenbergs arbejde og strik. Jeg glæder mig til at høre om hendes teknikker og tilgang til strikken. Jeg glæder mig til at se hendes modeller – mærke og se dem på nært hold. Jeg glæder mig til hyggeligt selskab sammen med andre strikkeglade kvinder.

Ha’ en dejlig aften…

















