Arkiv for kategorien ‘Strik’
Separation…
Ikke så alvorligt, som det måske lyder. Jeg har konkluderet, at jeg kan teknikken med at strikke begge ærmer på én gang. Det er smart – men lige nu går der for meget strikketeknik i det – og alt for lidt strikkeglæde.
Derfor har jeg valgt at separere mine ærmer. Jeg vælger strikkeglæden fremfor teknikken. Så nu strikkes der ét ærme ad gangen – dog stadig med magic loop.
Jeg ved godt, at det ikke bliver i denne omgang, at jeg prøver suset med at have begge ærmer færdige på én gang. Jeg prøver måske igen, når der ikke strikkes på pind 3mm.
Mens jeg flyttede maskerne fra den ene pind til den anden – så kunne jeg jo godt kigge lidt på det, som er strikket – og som skal pyntes med knapper. Jeg tror, at det ender med de smukke keramikknapper fra Birthe Sahl.

Tror I ikke, at den smukke grønne farve vil have godt af selskab af mere grønt, lilla, gult og orange?
2 ærmer på én gang…
Jeg så video i går – og jeg fik lært at strikke 2 ærmer på én gang. Jeg er kommet i gang med begge ærmer på Lyse nætter. Jeg har fanget teknikken – men jeg er nu ikke sikker på, om det bliver en farvortiteknik. Det går stille og roligt fremad.

Måske jeg synes om teknikken, når jeg sidder med begger ærmer færdig på én gang…

















