Arkiv for kategorien ‘Livet’

I dag er det den første forårsdag. Ikke fordi det føles særligt forårsagtigt. Men vi skriver 1. marts. Jeg glæder mig til forår og sommer. Jeg glæder mig til sol og lys. Jeg glæder mig til, at det bliver varmere. Jeg glæder mig over, at naturen vækkes til live. Man fornemmer, at fuglene gør klar til at blive aktive. Jeg nyder deres smukke, lidt hæse stemmer, som de varmer op. Jeg nyder alle de smukke forårsbebudere, som pibler op af jorden.

Billedet er fra under birketræet. Stedet hvor vi finder ro, og hvor Afrodite fik sit sidste hvilested. Vi savner hende stadig rigtig meget. Det bliver svært, når vi skal i haven og gøre den klar, for hun var altid en sikker “medhjælper”. Vi har snakket om, at der skal nyt katteliv ind i vores liv. Vi savner det liv, som en kat giver. Vi er ikke helt klar endnu – men pludselig bliver der katteliv i huset.  Det er vi slet ikke i tvivl om.

Nu er foråret på vej, så jeg har bestilt den smukkeste havebænk. Den er en erstatning til den gamle bænk. Eller gammel vil jeg næsten ikke kalde den – for den er kun 3 år gammel. Men den er smaskrådden – og lige pludselig ender vi på jorden med et bump, hvis vi ikke skifter bænken ud.

 billedet er lånt fra unoliving.dk

Bænken er i teaktræ, som blot bliver smukkere år efter år. Den kommer til at passe godt ind under birketræet – og den får forhåbentligt snart samme patina, som vores andre havemøbler i teak. Jeg glæder mig til at sætte mig på bænken med mit strikketøj og et krus the, mens jeg lytter til bladenes rislen.

Med foråret kommer der også allergi. Det mærker jeg i øjeblikket. Uden helt at kunne sætte fingeren på helt præcist hvad, som genrer næsen og kroppen. Med foråret kommer der også energi og lyst til at få lavet en masse ting. Jeg  har en lang liste af huslige projekter, som skal laves. De fleste indeholder en malerulle og en spand maling. Men jeg har også fået grønt lys fra kæresten til et fliseprojekt i køkkenet. Det skynder jeg mig at lave, inden han fortryder! Jeg glæder mig til at kunne sætte flueben ved de enkelte projekter.

Morgenen i dag startede tidligt. Inden morgenmaden fik jeg rørt dej til grydebrød. De er et kæmpe hit her i huset – og er oftes det brød, som jeg bager. Mens jeg spiste morgenmad, fik jeg læst bagebøger – og blev inspireret til kanelsnegle og knækbrød.

I går fik jeg startet et nyt strikkeprojekt. Det er så absolut ikke TV-strik. Det kræver koncentration, når jeg skal følge de forskellige mønsterrapporter. Jeg er ikke nået så langt, men jeg kan mærke, at jeg synes, at det er sjovt. Jeg håber, at jeg bliver glad for resultatet, for der kommer til at ligge nogle strikketimer i det.

Dagen byder måske til lidt tid ved symaskinen. Mit strikkepindeetui har været udsat for et sovseangreb – og trænger derfor til en udskiftning. Jeg har en idé om, at det bliver min lækre læderclutch fra genbrug, som bliver rammen.

I stuen er der også forår. Jeg elsker tulipaner – og nyder at have dem i mine vaser. Indtil de dukker op i haven, så nyder jeg, at de er i butikkerne til næsten ingen penge.

Håber at I hver især nyder søndagen – og forårets komme.

De, som læser med på Instagram og Facebook, har allerede læst, hvorfor overskriften hedder bristede hjerter. Fredag måtte vi tage den tunge, men nødvendige beslutning at sige farvel til Afrodite. Vi var taget til dyrlæge, da hun ikke ville spise. Vi kunne se, at hun havde svært ved at tygge hendes tørkost. Dyrlægen skulle kigge på hendes mund – men samtidig også på den ene af hendes brystvorter, som var hævet. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så dyrlægens udtryk, da hun undersøgte hende. Det var slemt. Afrodite havde ondartet kræft. Vi kunne godt “reparere lidt” på hende nu – og der ville måske gå et par måneder, og der ville komme noget andet.

Vi har lovet os selv, at vi ville stå ved vores ansvar som katteejer og tage  den svære beslutning, hvis det blev nødvendigt. Faktisk var der ikke noget valg. Vi ville, at Afrodite skulle dø med værdighed – og ikke trække det i langdrag for vores skyld. Selve forløbet hos dyrlægen gik hurtigt – og var samtidig meget syrealistisk. Men det betød meget, at dyrlægen også var berørt – og det ikke blot var et rutinejob.

Vi valgte at få hende med hjem. Vi havde brug for at tage afsked, holde hende, mærke og dufte hendes pels. Vi har givet hende ro under det store birketræ i vores have. Den grønne plet i haven, som betyder så meget for os, og hvor vi tilbringer mange timer.

Afrodite sneg sig ind i vores hjerter for 14½ år siden. Hun har været en stor del af vores liv. Vi har valgt ikke at få børn – så hun blev vores “enebarn” med alle de goder, som det fører med sig. Hun har været en stor del af vores liv – både inde og ude. Vi har så mange minder med alle hendes finurligheder. For hun var en særlig kat. Hun var et lille skrævl som killing, men voksede sig til en slank, smuk primadonna, som styrerede for vildt i nabokvarteret. Man skulle nemlig ikke tage fejl af det lille nips. Hun var nemlig en revskat, som kæmpede kampe. Hun har fået flere øretæver med på vejen.  Hun har været en kælen kat – på hendes præmisser og når hun ville. Hun lå gerne i mit skød – også kaldet smørhullet. Hun var ikke så vild med, at jeg strikkede  – for så var der ikke plads til hende.

Lige nu har vi bristede hjerter. Vi savner – og skal have nye vaner. Vi skal ikke længere holde øje med, om hun smutter med ind i et værelse og bliver lukket inde. Vi skal ikke længere skræve over hende, når hun fyldte det meste af det varme badeværelsegulv. Vi skal ikke længere holde øje med om mad- og vandskålen er fyldt op. Der er hellere ikke længere en kat, som kommer os i møde, når vi kommer hjem. Eller som “hjælper til”, når vi ordner have.

Vi er taknemmelige for at have haft hende i vores liv – og vi har ro omkring, at hun har haft et godt katteliv og kom afsted med værdighed.

Jeg havde tænkt, at der skulle have være en kavalkade af billeder. Men det er simpelthen al for hårdt at bladre billederne igennem.

Lige nu fylder hun. Vi skal have det bearbejdet. For det kom så pludseligt. Måske der på et tidspunkt bliver plads til en lille ny kat, som kan smelte vores hjerter.

Det er mig, som er månedens gæst her på bloggen. Jeg laver ikke rigtig noget kreativt – og derfor er der heller ikke så meget at skrive her på bloggen. Jeg har mange kreative tanker og og idéer – men de bliver i hovedet i øjeblikket. Jeg er sikker på, at den udøvende kraft snart vender tilbage, og der bliver liv her igen.

Jeg er dog ikke helt stille, for jeg er jo også på Instagram. Her poster jeg et billede i ny og næ. Det er nødvendigvis ikke kreative billeder – men mere billeder af livet “bag unikarina”. Du kan følge mig på Instagram, hvor jeg naturligvis hedder “unikarina”. Hvis du ikke er på Instagram, kan du stadig følge mig. I højre side af bloggen er der en række billeder fra Instagram. Du kan se dem i lille format – eller klikke på billedet og se mere.

Jeg “lyver” en smule, når jeg siger, at jeg ikke har lavet noget kreativt. Jeg har strikket et flag. Lille – men fint.

Hvis du også følger med på Facebook, så har du sikkert læst historien der – for mine Instagrambilleder og historier dukker også op der. Men for jer, som ikke læser med der, så får I også historien om den skønne garde.

Lørdag var jeg til fødselsdag, og selvom det ikke var mig, som blev fejret, så fik jeg også gaver. Denne er ganske særlig. For 40 år siden fik mine 3 storesøstre hver en garde af vores morbror. Jeg fik ikke en, da han mente, at jeg var for lille. Gennem årene har jeg altid været lidt “misundelig” over, at jeg ikke havde en. Det har jeg nu. Min ældste søster har foræret mig hendes. Jeg er rørt og superglad, for han er fantastisk. Han havde oprindeligt et gevær eller flag i hånden, men det er forsvundet i tidens løb. Da jeg fik ham af min søster, havde han et papirflag i hånden. Men jeg var slet ikke i tvivl om, at han skulle have et nyt flag.

Jeg har strikket et fint lille flag, som skal bruges til særlige dage som fødselsdage. I dag har han flaget i hånden, for det er hans oprindelige ejermands fødselsdag. Så vi kipper med flaget for hende i dag…

Der har været utrolig stille her på bloggen. Jeg har simpelthen været kreativ stille. Jeg har ikke haft gang i strikkepindene. Jeg har gjort tilløb til flere strikkeprojekter – men jeg kunne ikke vælge.

Nu har jeg købt det smukkeste grønne uldgarn, som skal blive til en cardigan. Jeg har nogle idéer i hovedet omkring, hvordan den skal se ud. Jeg mangler blot at finde den helt rigtige “blonde”, som, jeg gerne vil, indgår som et lille tvist. Når den er fundet, så skal jeg i gang med beregningerne.

Symaskinen har været stille – lige indtil søndag, hvor den snurrede, da jeg syede kjole til det bryllup, som jeg skal til i dag. Det var et sjovt og udfordende projekt, som jeg lover at komme tilbage til.

Jeg har savnet at være kreativ. Jeg har savnet at skabe noget med mine hænder. Jeg har savnet at føle garnet mellem hænderne – maske for maske. Jeg har været ramt af hverdagens almindelige travlhed og  træthed pga. pollen. Jeg håber, at den kreative stilhed er på vej væk – og at jeg langsomt finder vejen tilbage til mit fristed.

Der er stille her på kanalen. Jeg har ikke kunnet finde ud af at omstille til sommertid. Min krop og søvnrytme har været totalt ude af kurs. Jeg har været trættere end træt. Når jeg er kommet hjem fra arbejde, så har jeg været brugt. Jeg mærker forårets komme med alt det smukke  – og det mindre smukke pollen!

Jeg har ferie nu. Jeg startede lørdagen med en formiddagslur – og senere med en eftermiddagslur. Det gjorde godt for søvnmanglen. Jeg har fået strikket de sidste retriller på sjalet til Anne. Nu vugger det i vaskemaskinen.

Dagen i dag har været brunch hos svigerfamilien. Masser af god mad og hygge. Vi kunne trille hjem.

Jeg vil lave lidt effektivt arbejde et par timer, før jeg igen vil slappe af. Jeg har planer om endnu en høstjakke i sommerlook. Den skal være smuk lilla og lidt kortere. Den skal være min forårsjakke.

I morgen starter min “arbejdsferie” – vores kælder skal males. Vægge, karme og vinduer. Et kedeligt job – men så dejligt, når det er gjort. Jeg glæder mig til de hvide vægge – at det dufter frisk og “nyt”. Jeg glæder mig til nye billeder på væggene.

Fortsat god søndag til dig…