Arkiv for kategorien ‘Kreativt værksted’
Forandringer…
Sidste weekend ryddede jeg op i mit kreative værksted. Jeg havde brug orden, struktur – og omstrukturering. Jeg har nogle lange hylder hen over min lange køkkensektion. Her har der stået smukke glasfade, thehætter og tasker. Et levn fra min tid med webshop. Mit kreative værksted var både værksted – men også her jeg kunne vise mine ting frem, hvis folk havde lyst til at komme forbi og kigge på varen, inden de købte. Af gammel vane har tingene bare stået der. Det fyldte rummet op – og pyntede.
Men nu trængte jeg til noget andet. Jeg tømte derfor hylderne og knagerne. Jeg pakkede tingene væk. Jeg har ryddet op inde i skabene. Jeg har styr på, hvad jeg har. Jeg fandt også noget, som jeg gerne vil dele. Mere herom senere.
I forbindelse med mit kreative værksted, har vi et rum, som vi kalder viktualierummet. Her er fryseren, reoler med sylt og marmelade. Her er hylder med stofruller og andre kreative godter. Her stod mine garnkasser også. Disse hentede jeg ind i værkstedet. Jeg havde lyst til at have garnet indenfor rækkevidde – jeg ville gerne kunne kigge på det. Da jeg begyndte at strikke igen for nogle år siden, havde jeg et princip, som hed, at jeg kun købte garn til et projekt. Når projektet var færdigt, kunne jeg købe nyt garn. Men da jeg begyndte at handle meget på nettet, kunne jeg se fordelen ved at købe til flere projekter – og spare porto!!! Det betyder, at jeg har fået et mindre garnlager. Det er stadig overskueligt – dog med plads til mere lækkert garn.
Efter sortering af garn – er hylderne blevet fyldt op med garn, bøger og nips.
Det er dejlig overskueligt med garnet i de klare kasser.
Jeg har leget med svigerfars dymo.
Jeg har fundet mine dekorative stempler frem – tilsat dem lidt smukke hæklenåle, skønne dåser med minder og lys.
Der er fundet nyt pynt til vindueskarmene.
Skønne frimærkeæsker, som bare er smukke i sig selv.
Strikketasken har fået sig en ny krog. Sættekassen er blevet hængt lige. Fagbøger med alt lige fra html-koder, syning, filt, broderi og strik er fundet frem.
Jeg har nydt at få ryddet op. Jeg elsker at “nusse” med mine arbejdsredskaber, mit legetøj – min kreative verden. Jeg nyder at se de smukke redskaber – de skaber liv. Jeg har nydt at snuse i mit garn – der er drømt mange nye strikkedrømme. I den ene kasser er der f.eks. følgende farver…
Farverne klæder hinanden så smukt. Det kunne blive til en smuk cardigan, en tunika eller…
Jeg nyder den nye energi, som er kommet i mit kreative værksted. Jeg har altid holdt meget af at være her. Jeg føler mig meget hjemme – det er mit. Men det gør jo ikke noget, at man flytter energien – skaber nyt. At man nyder det smukke i ens redskaber.
I dag…
Jeg har sat mig selv stævne i mit kreative værksted. Jeg har budt på dejlig the, masser af bunker til oprydning og en masse nips, som skal hygge i mit kreative værksted. Jeg trænger til at omstrukturere, så jeg har ryddet hylderne – og vil lave nogle ændringer. Nyt år – nye kreative projeketer.
I går var jeg bl.a. et smut i Søsterne Grene. Her købte jeg noget masking tape. Jeg har lige kigget lidt nærmere på det – og kan konstatere, at det ikke er så lækker som det rigtige masking tape. Det er bare almindeligt tape med farver. Det har ikke det lækre touch, som det rigtige masking tape. Men man får, hvad man betaler for!
Jeg har lånt min svigerfars dymotang – den skal indgå i dagens projekter.
Udover oprydning, omstrukturering og indretning. Så skal der også laves forkanter på min lange cardigan. Der skal syes nogle stikninger, før den klippes op – og jeg ved, at selvom jeg har prøvet det et par gange – ja så bliver endnu en gang lidt nervepirrende.
Ha’ en dejlig dag hver især.
Energiblokering…
Nogen har smidt en bombe i mit kreative værksted. Nogen har ikke ryddet op. Derfor har nogen energiblokering!
Jeg holder utrolig meget af orden og struktur – men jeg er også et rodehoved. Nogen gange tager det lidt overhånd – og det giver energiblokering. Hermed mener jeg, at jeg kan simpelthen ikke tænke en kreativ tanke, for rodet tager al energien. Ofte når jeg er i den kreative proces, så hiver jeg kasser med stof frem – hiver det ud på gulvet. Jeg finder kasser med bånd, knapper og dims. Det går rigtig godt – min kreativitet blomstrer. Det er en del af processen. Men pludselig så får jeg nok. Jeg kan simpelthen ikke tænke en kreativ tanke – og så skal jeg rydde op, før energien igen kan flyde.
Sådan er det nu i mit kreative værksted. Jeg skal have ryddet bunkerne væk – der skal laves struktur og orden.
Når det er klaret, så skal jeg i gang med at lægge puslespillet til den kreative pakkekalender.
Så nu tager jeg en dyb indånding – går i gang!
Med god samvittighed…
Jeg elsker sol og meget varme. Jeg elsker at gå i bare tæer og næsten intet tøj. Men jeg er okay med, at jeg i dag med “god samvittighed” kan gå i det kreative værksted og sysle.
Der skal ordnes nogle forskellige projekter – og en strygebunke skal minimeres. Flere stakke med blade, som skal sorteres og gennemlæses. Bøger med inspiration som lokker. Der er så dejlig meget at tage fat på…
Søndagens sysler…
I dag skal jeg rigtig råhygge. Jeg skal nemlig tilbringe dagen i mit kreative værksted. Jeg skal være i selskab med min bedste makker, en bunke stof, en stor portion kreativitet og Tina Dickow, som skal forkæle min øregange.
Det er denne bunke, som skal forvandles til basiselementer i min efterårs- og vintergarderobe. En taske skal det også blive til.
Resultaterne skal I selvfølgelig få at se! Hvad skal du lave på denne skønne søndag? Nyd den…