Arkiv for kategorien ‘Hus & hjem’

Nye vasketøjskurve…

Tilbage i begyndelsen af november viste jeg, at vi have fået malet lågerne i vores påklædningsværelse (på nydansk Walk-in closet). Det var en kæmpe forandring, som vi dagligt glædes over. Faktisk kan jeg godt lide vores gulv nu – det kommer mere til sin ret.

Det gamle 80’er spejl skal snart udskiftes, for under juletræet lå et gavekort til IKEA. Så nu skal der blot planlægges en tur dertil.

 

Men i den forbindelse viste jeg også mit næste projekt. Nemlig vores vasketøjskurve, som trængte til en opfriskning.

 

På daværende tidspunkt spekulerede jeg på, hvad jeg skulle gøre ved den ene kurv, som var Afrodites. Hun havde nemlig sin egen kurv. Men den ville blive hurtig “namset” af alle hendes hår. Men det bekymring ændrede sig, da vi måtte sige farvel til hende slut november – og der ikke længere skulle være en “kattekurv”.

 

Af erfaring startede jeg med at sy én vasketøjskurv. Jeg ville være sikker på, at jeg havde beregnet rigtigt – og resultatet blev godt. Det blev det. Men jeg kunne ikke rigtig komme i gang med de sidste – for jeg stod overfor den udfordring, at der skulle syes 30 knaphuller samt 30 knapper i. Så projektet blev udskudt lidt. Men heldigvis kom jeg i tanke om, at velcro måske kunne være løsningen. Så jeg syede én mere.

Jeg fik testet, at velcro holder. Så det blev løsningen. Phew så jeg slap for alle knaphullerne. De hører nemlig ikke til min favoritdisciplin ved symaskinen.

 

Man kunne fornemme et tema ved symaskinen, da jeg i går fik  syet de sidste 2 vasketøjskurve.

Striber, striber og atter striber. Sort og hvid.

 

Resultatet er blevet godt.

Vi kører stadig med sortering af vores vasketøj. Dog er der ikke længere en kurv til Afrodite. Den er nu blevet til sports- og arbejdstøjkurv igen.

 

De nye vasketøjskurve passer godt sammen med forhænget i badeværelset ved siden af.

 

På badekarret har  jeg fået et smukt fad/kar i træ. Min søster har fundet det i genbrug for en slik.

Det passer så godt til den gamle skammel, som står ved siden af badekarret. Men jeg er blevet nysgerrig – er der nogen, som ved, hvad fadet/karet er blevet brugt til tidligere?

 

Det har taget lidt tid at fået syet de 4 vasketøjskurve. Men jeg er superglad for resultatet. Jeg ville normalvis nok have valgt blot at købe nye, men jeg havde jo stoffet liggende. Det skulle have været brugt til gardiner i campingvognen – men det var for kraftigt. Jeg er glad for, at det kunne bruges til noget andet.

 

Nogle gange tager det meget lang tid…

Jeg har boet sammen med kæresten i 13 – 14 år efterhånden. Jeg flyttede ind i hans hus, som var meget farverigt. Det farverige har jeg pillet af ved at male hvidt og lyst rum for rum! I forbindelse med vores badeværelse, har vi et påklædningsværelse med skabsvæg i den ene side og bord med vasketøjskurve under i den anden side.

 

Skabslågerne var brun-orange – så de passede til gulvet. Jeg har aldrig været begejstret for dem. Jeg har i mange år truet til, at de skulle males. Men jeg har altid fundet andre projekter, som var mere nødvendige (sjovere).

 

Så skete der dét, at min ene veninde blev gift. Godt gift – for manden har Fandrup Mini Lak. Så da hun var forbi for et par uger siden, smed vi skabslågerne i hendes bil, da hun tog hjem.  Nu har jeg hentet skabslågerne – og fået sat dem op. Det er blevet SÅ godt.

 

Før:

 

Efter:

Det er blevet så lyst og pænt. 80’er spejlet råber på, at det også skal skiftes – så det er skrevet på juleønskesedlen.

 

En lækker detalje er de skønne keramikknopper, som jeg har købt  i Sinnerup til 20 kr. stykket.

 

Næste projekt i badeværelset er nye vaskeposer:

Jeg har jo sort-hvid stribet stof i overskud fra, da jeg skulle sy gardiner til campingvognen. Det første stof, som jeg havde fået fat på, var for kraftigt. Men det vil være perfekt til vaskeposer.

 

Det vil også passe godt til forhænget under vasken i badeværelset lige ved siden af.

 

Nogle gange tager ting tid. Lang tid. Men nu vil jeg blot nyde, at det er gjort – og planlægge de næste maleprojekter.

 

For en god ordens skyld så er dette ikke et sponsoreret indlæg. Det er blot min egen begejstring for et stykke malearbejde – samt en varm anbefaling til min venindes mand.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut