Arkiv for kategorien ‘Højtider’
Adventsgaver anden søndag i advent 2020…

På denne regnfulde og grå anden søndag i advent har min mor og jeg pakker vores adventsgaver op. Jeg har en forkærlighed for får.

Min mor har fundet den sødeste lille krukke formet som et får, som bl.a. kan holde styr på vatpinde.

I pakken til min mor var der et par juletræer i keramik.
Dagen i dag byder på opstart af strik samt en god gåtur for at blive luftet godt igennem.
Rigtig god søndag til dig…
Adventsgaver første søndag i advent 2020…

I går var jeg samlet med min mor og søstre i det vestjyske. Vi hyggede både i skoven, men også indendørs med god mad og latter. Traditionen tro udvekslede min mor og jeg advents gaver.
Min mor har lavet en flok engle med hæklede vinger og skaller. De hænger nu på reolen i mit kreative værksted. Endvidere var der også en lille holder til mit målebånd.

Jeg havde også lavet engle til min mor.

Sidste år fik hun en lille flok, som jeg havde lavet i laserskåret rustfri. Jeg har lavet et par mere til flokken.
Resten af dagen står på hygge og afslapning. God søndag til jer hver især.
Glædelig jul…
Glædelig jul
til alle fra nær og fjern.
Nyd dagen og hinanden.
Adventsgaver fjerde søndag i advent 2019…
Fjerde og sidste søndag i advent er kommet. Julen sniger sig nærmere. Jeg har fået juleferie og glæder mig til at slappe af samt være sammen med familien.
Adventsgaven fra min mor var disse skønne thekrus.
Adventsgaven til min mor var et ulden tørklæde – som jeg har fundet i genbrug. Så fint strikket og valket – i smukke faver.
Rigtig god søndag til jer.
Adventsgaver tredje søndag i advent 2019…
Denne søndag er særdeles regnfuld og råkoldt. Så er det ekstra hyggeligt, at der er adventsgaver, som skal pakkes ud.
I min pakke var der nogle smukke hånddrejede grantræer.
Gaven til min bor var en flad kuvert med “gavekort” på bogen “Mulm & Mørke” af Annette Danielsen. Bogen var forsinket – så den fysiske gave får min mor først i juledagene.
Rigtig god søndag til jer…