Arkiv for kategorien ‘Gør det selv’
Filtet pung…
Jeg filter en pung, som har en rigtig god facon. Den kan bruges til mange forskellige ting. Til jul filtede jeg én til min svigermor, som hun skulle bruge til hendes sygrej, når hun er til patchwork. Til Operation Påskeglad filtede jeg en pung til hende, som jeg skulle overraske.
I skal også have muligheden for at filte jeres egen pung. Jeg tog nemlig en masse billeder undervejs i processen, så jeg kunne lave en filtevejledning til jer. Download den nederst i indlægget.
Da jeg havde gang i filteriet, så filtede jeg også en lille pung. Den er filtet efter samme teknik, dog er skabelonen anderledes.

Rigtig god filtefornøjelse…
Fold en trekantet æske…
Jeg har en lille trekantet æske, som er nem at folde. Jeg bruger den til at pakke små overraskelser ind i. De kan laves i forskellige størrelser og papir. Nogle af æskerne er bare lavet i almindeligt kardus-papir – og så pyntet med et smukt bånd.
Jeg har lavet æsken i 2 størrelser. Størrelse 1 klippes H 12 cm x B 26 cm. Størrelse 2 klippes H 15 cm x B 37 cm.
Sådan folder du en nem trekantet æske:

Billede 1: Oversigtstegning af æsken. Her ser du, hvor foldelinjer er samt placering af huller.

Billede 2: Her er papiret klippet ud efter mål på den ønskede størrelse æske.
Billede 3: Start med at lave 4 huller – 2 i hver ende efter oversigtstegningen.
Billede 4: Fold papiret midtpå – vrang mod vrang.

Billede 5: Fold den skrå foldelinje. Læg en lineal til hjælp.
Billede 6: Fold papiret op over linealen. Fjern linealen og lav folden skarp ved at lade din pegefinger glide over folden.
Billede 7: Gentag i den anden ende. Fold flapper ud og gentag i modsatte side.

Billede 8: Fold æsken på midten og fold flapperne ind.
Billede 9: Fold flapperne ind i den anden side.
Billede 10: Sæt en snor gennem hullerne.
Æsken er nu klar til at rumme små overraskelser. Læg den ønskede ting ind i æsken – og bind en sløjfe.
God fornøjelse…

















