Arkiv for kategorien ‘Glæde’
Står livet stille…
Man skulle tro, at livet står stille hos mig. Der er i hvert tilfælde stille på bloggen. Men livet står ikke stille. Der laves hemmeligheder. Der males tilbygning, som giver så trætte arme, at jeg ikke orker at strikke! Der bages. Der ryddes op i skuffer og skabe.

Jeg har gang i den S T O R E oprydning – og det kommer dig til gode. Jeg har fundet tasker, sjaler, metervarer, garn og meget mere, som trænger til nye ejere. Jeg tager billeder, skriver tekster og tager mål. I løbet af den kommende uge kommer det hele til salg. Jeg håber, at du har lyst til at gøre en god handel. Når det er klar, sætter jeg det store til salg skilt op.
Pakkelegsgaver…
Den 3. lørdag i august hvert år holder vi familiefest med min mors side af familien. I år er det mine søstre og mig, som arrangerer. Traditionen tro så har vi en slags pakkeleg. Vi har hver især en kreativ – gerne hjemmelavet – pakke med. Disse pakker bliver samlet – og så er det forskelligt, hvordan de deles ud. Vi kan f.eks. spille banko, terningspil eller købe lodder. Måske er man heldig at få en lækker gave med hjem. Måske er man heldig at få én af de mindre attraktive – men sjov gave med hjem!

Jeg har lavet nogle forskellige gaver. Jeg elsker at lave gaver og finde på. Jeg kan lide at bruge, hvad der er i gemmeren. Jeg kan lide at prøve at holde prisniveauet nede – blot for udfordringens skyld.
Jeg har igen malet en tallerken…

Tallerkenen har jeg købt til 20 kr. – og så malede jeg med porcelænstuschen, som jeg har brugt så mange gange før.
Jeg har også malet på nogle glasstager…

4 lysestager i glas fra IKEA til 10 kr. Sidste år havde jeg også lysestager med – de var dekoreret med tape.
Det blev også til 3 notesbøger…

Notesbøgerne er fra Søsterne Grene til 2,94 kr. stykket. De er blevet dekoreret med tape og klistermærker.
I år skal vi købe lodder – og pengene går til næste års sommerfest. Jeg har stået for lodderne – så jeg har lavet lidt om på det. De skal arbejde lidt for sagen. Jeg har nemlig tegnet lodderne, som bliver klippet midt over. Så skal den enkelte finde sin gave ved at samle lodderne.

















