Arkiv for kategorien ‘Glæde’
Hjerternes fest…
Julen er hjerternes fest – og der er nogle, som har brug for hjælp. Mødrehjælpen mangler penge. Jeg er ikke selv mor – men jeg har en mor. Jeg vil derfor gerne hjælpe nogle mødre. Det gør jeg på to måder.
Jeg har doneret en gave til Hjerternes fest. Denne gave kommer til at indgå i en af bunkerne af skønne gaver. Der bliver nemlig lavet 5 bunker med gaver – og der bliver 5 super heldige vindere.

Sjalet er filtet i det blødeste merinould i lilla, sort, grå, lime og pink. Skulle du ikke være den heldig at vinde dette sjal – så kan du filte det selv.
Jeg har også doneret penge – for at støtte et godt formål, men bestemt også for at prøve lykken og se, om jeg ikke bliver én af de 5 heldige!
Har du også lyst til at støtte en god sag – så kig forbi Hjerternes fest og se, hvordan du kan være med til at gøre en forskel. Jeg kunne dog godt tænke mig, at al den kærlighed og omsorg for vores medmennersker lod skinne igennem hele året. Der er brug for det. Så husk din næstekærlighed i både januar, februar, marts, april… ja hele året.
Første adventsgave til mig…
I dag har der også været en adventsgave til mig. Et par smukke grydelapper med de skønneste får. De passer perfekt til de smukke vistestykker, som jeg fik sidste år.

Jeg har et eller andet med får – jeg synes, at de er vild charmende. Ikke at jeg samler og har tonsvis af får stående. Den anden dag fik jeg 3 knapper med får af en sød kollega. Hun kom til at tænke på mig, da hun så dem. En dejlig, overraskende tanke…

















