Arkiv for kategorien ‘Give away’
Gevinsten i Give away…
Da bloggen fyldte 2 år, lavede jeg en give away. Det blev Pernille, som vandt – og hun kunne vælge mellem en nålepude, en pung eller et billede.
Pernille valgte, at hun gerne ville have en pung – og fortalte at hun også godt kan lide grønt. Teksten i hendes QR-kode skulle være Skau og co. Jeg gik straks i gang med at brodere. En smuk grøn kode. Men da jeg ville scanne den for at se, om den var rigtig, så kunne den ikke scannes, fordi den var grøn! Æv! Så kom perfektionisten op i mig. Broderiet var skønt – men hvad er der ved en QR-kode, som ikke kan scannes. Lidt nørd er jeg også. Så gik jeg i gang med en sort udgave – og den kan scannes.

Broderi nr. 2 er i gang
Den sorte QR-kode blev indrammet i en grøn ramme – dernæst flettet ind i sort hør. Foeret er saftig grønt – og lige et par grønne perler til lynlåsen.



Det grønne broderi var faktisk i første omgang blevet sendt til tælling i skraldespanden. Jeg blev irriteret, da det ikke kunne scannes. Men jeg besluttede mig dog alligevel at forbarme mig over det – og det blev til pynten på kortet.

Jeg har virkelig hygget mig med at lave denne gave. Jeg kender ikke Pernille personligt – men jeg følger med på hendes blog og synes så, at jeg kender hende alligevel.
Jeg er glad for, at pungen er kommet frem – og at den faldt i Pernilles smag.
I min postkasse…
I dag lå der endnu en gevinst fra en give away – nemlig en skøn strikkebog samt et smukt nøgle garn. Jeg har vundet det hos Julia – som har designet nogle af modellerne i bogen. Der er forskellig typer strikkeprojekter i bogen – og mon ikke at jeg får strikket nogle af dem.

Garnet er håndfarvet garn – og er utrolig smukt. Indtil jeg finder ud af, hvad jeg skal strikke af det, kan det ligge og pynte sammen med det andet fed, som bare er så smukt.
Endnu en gang 1000 tak, Julia.

















