Arkiv for kategorien ‘Give away’
Craft it forward gaver…
Jeg har sendt 3 Craft it forward gaver ud i verden til 3 forskellige bloggere. De havde meldt sig til legen Craft it forward hos mig.






3 filtede punge. Èn til dem hver. 3 forskellige farver. Alle kan bruges til lige dét man har lyst til.
Karin, Helle og Gitte – tak fordi I ville lege med. Jeg håber, at I kan bruge jeres gave.
Jeg har allerede fået en gave fra Gitte – og glæder mig til at se, hvad Karin og Helle finder på. Jeg elsker at få gaver…
Craft it forward gave #1…
Jeg tilmeldte mig legen Craft it forward hos Hanne. Her fik jeg det skønneste billede.

Jeg er vild med de sorte streger – og er så fascineret af deres spil.
Nu skal der en gave retur til Hanne, som jeg har fornøjelsen af at skulle være sammen med i dag. Jeg har været lidt i tænkeboks, for hvad skulle jeg finde på. Jeg ville gerne udfordre mig selv lidt – så jeg har prøvet noget nyt. Jeg har nemlig tegnet sorte streger, som Hanne er så dygtig til. Lidt “angstprovokerende” når man skal give dem til én, som selv er så dygtig til de sorte streger. Endvidere har jeg arbejdet med et nyt materiale. Mine streger sidder nemlig på en tallerken…




Jeg er selvfølgelig stærk inspireret af min smukke tallerken fra Marimekko.

Jeg viste et billede med Marimekko tallerkenen en stille morgen – og én af kommentarerne var faktisk “Fedt fad du har der. Ligner næsten noget D’jo hanne har “streget”… Jeg kunne simpelhen ikke lade være med at grine – for da havde jeg allerede tegnet tallerkenen til Hanne.
Tallerkenen er pakket ind i en stofpose i et stykke smukt retrostof fundet i genbrug til foræringspris.
De andre gaver i Craft it forward er næsten klar. De skal pakkes og sendes mandag rundt i landet til de 3, som deltager i legen hos mig.

















