Arkiv for kategorien ‘Genbrugsguld’
Ingen snobberi…
Vores skønne kat er bestemt ikke snobbet. Næ hun er bare glad for, at der er et “nyt” møbel, som hun kan slænge sig i. Så er det lige meget, som den trænger til nyt betræk og er lettere rusten.
Nyt møbel er det ikke. Faktisk har vi haft den til at stå længe – som i rigtig lææææænge. Men nu er jeg nået til overvejelsesstadiet, om det ikke skulle være nu, at den skulle have en make-over. Stolen er en Salonstol af Kay Kørbing og har været en del af Bornholmer-trafikkens interiør. Den er en del af en samling!
Lige står den og bliver gennemtør, før jeg går i gang med betrække den om. Men nu er det, at jeg håber, at I kan hjælpe. Er der nogle, som har god erfaring med at fjerne rustpletter på metal? Hvis jeg ikke kan få rustpletterne væk – ja så gider jeg jo ikke besværet med at betrække stolen om.
Imens vil jeg gå ind og dejne boller – så der kan blive boller til maden og fryseren. Ha’ en god aften…
Nyt liv i det kreative værksted…
Sidste weekend fandt jeg nogle nye fund. Den ene er blevet malet – den anden er hængt op. Vil I se resultatet?
Messingstagen har fået en omgang sort spraymaling. Den er nu sat i selskab med vasen fra sidste weekend samt et par gamle kendinge.
Postkortene er af Anne Bundgaard. Jeg havde set de skønne postkort hos Klassisia og måtte straks have dem selv. Nu pryder de både herhjemme – men også på mit arbejde.
Jeg har også fået hængt sættekassen op. Den hænger mellem vinduerne i mit kreative værksted. Jeg har hængt den op med lædersnor på nogle eksisterende kroge – sådan lidt i Shakerstil! 
Sættekassen er fyldt med diverse godterier. Stempler, tråd, bånd, får, garn, knapper m.m. – et billede af kreativitet.
Den vågne læser vil sikkert bemærke, at der i vinduet til højre er lidt ekstra plads. Det er jo selvfølgelig til den skønne kat – den holder af “at give en pote med” i det kreative værksted.

















