Arkiv for kategorien ‘Genbrugsguld’
Så går jeg i gang…
Lige om lidt så går jeg i gang med at betrække sofaen om. Jeg har fundet værkstøjskassen frem – samt kameraet. Så vil jeg tage billeder undervejs – samt kan huske, hvordan den skal sættes sammen igen.

Før
Jeg kan forstå, at flere af jer kender modellen eller stoffet. Det er sjovt at høre, at sofaen eller stoffet sætter gang i nogle minder. Det er en sofa med år på bagen – en historie. Jeg kender ikke min sofas historie. Jeg fandt den i Genbrug. Der har været holdt en rødvinsfest i den – der er i hvert tilfælde mærker efter rødvin. Herefter tror jeg, at den er blevet sat udenfor – måske i en garage. Den bærer lidt præg af at have fået en regnbyge eller to.
Jeg er spændt på projektet. Selvom jeg har prøvet det før, så har jeg kriller i maven. Bliver resultatet godt? Bliver det for stor en opgave? Driller det i processen?
Uanset hvad så glæder jeg mig til det endelige resultat. Jeg har på fornemmelsen, at det kan blive godt. Nå men nu hedder det vist: Sæt i gang…
Der testes…
Jeg skal i gang med et større projekt. Nemlig at ombetrække en sofa fundet i genbrug. Den har den perfekte facon og siddekomfort – men der er holdt en rødvinsfest i den. Den skal gå fra at være ternet i uldstof i lyse og brunlige nuancer til at være ensfarvet sort.
Jeg har fået den ind i mit kreative værksted – så jeg i morgen kan gå i gang med opgaven. Men lige nu bliver den testet…

Gad vide om jeg får lov til at skille den ad – og gøre den lækker?

















