Arkiv for kategorien ‘Blog’
I Hendes Verden denne uge..
I denne uge har Hendes Verden et tema, som hedder “Det er hyggetid”. Her bliver min moderne lysmanchet vist frem. Den er fra arkivet – vi skal helt tilbage til 2012. Men det er stadig en moderne fortolkning…
6 år på bloggen…
I dag er det unikarina’s fødselsdag, hurra, hurra, hurra… Endnu et år i unikarinas kreative verden er gået. Det er nu 6 år siden, at jeg skrev det allerførste blogindlæg her på bloggen.
Der er i perioder stille her på bloggen. Kreativiteten lever stadig – men jeg deler den på en anden måde end tidligere. Instagram er et nemt og hurtigt medie – der kan jeg hurtigt lige smide noget på. Men i perioder laver jeg også hemmeligheder, som jeg ikke kan vise frem. Ikke fordi jeg ikke vil – men jeg både elsker at lave hemmeligheder samt at dele. Hver ting til sin tid.
Jeg vil gerne forkæle de trofaste læser, som stadig læser med her. Jeg fornemmer stadig at der er nogle med derude på den anden side af skærmen. Jeg får stadig mange mails med spørgsmål med hjælp til projekter, som jeg har vist frem. Der kommer også mails, hvor Google havde haft et hurtige svar. Men jeg nyder at der er dialog – og jeg værdsætter de kommentarer der kommer.
Jeg skyder en give away i gang, hvor du kan vinde denne rosa farvet taske
Den er syet i lækkert hørstof, hvor jeg har trykt på forsiden. Indvendig er den foeret med smukt og praktisk voksdug.
Har du lyst til at vinde tasken – så læg en kommentar herunder. Jeg trækker lod blandt kommentarerne – og som altid, så kan alle deltage. Jeg trækker en vinder
lørdag d. 31. oktober 2015
Ha’ en rigtig dejlig dag…
P.S. Du skal IKKE skrive din mailsdresse i selve kommentaren – jeg kan se den. Jeg sletter dem i kommentarerne… mere så I ikke risikerer at modtage spam.






















