Arkiv for kategorien ‘Bagværk’
Grydebrød…
Jeg fik en anerkendelse, som jeg hurtigt investerede i en længe ønsket støbejernsgryde. I dag fik jeg prøvet den af for første gang. Jeg lagde ud med grydebrød. Det er ikke en ny ting – men det var det for mig. Jeg er solgt – og der kommer til at blive bagt mange grydebrød her.
Jeg havde fundet en opskrift i et lille bagehæfte spækket med masser af lækre, økologiske brød. Jeg fandt på lageret en pose emmer- og fuldkornsspeltmel. Opskriften er meget simpel, men det gav det lækreste brød.



Jeg er vild med den sprøde, sprøde skorpe samt brødets krumme. Meget L Æ K K E R T!
Der er findes et hav af opskrifter på brød, som kan bages i støbejernsgryden. Det hele handler mest om teknikken med støbejernsgryden – som faktisk ikke er nødvendig. Der stod nemlig i opskriften, at man kunne bage det i en meget var ovn på forvarmet bageplader. Når man havde sat brødet ind, skulle man forstøve vand ind i ovnen.
Men som sagt jeg er først lige begyndt på støbejernsgrydebrødbagning…
Det tager kun 5 minutter…
Eller der omkring at lave en roulade. Mens jeg spiste morgenmad, læste jeg i nogle blade. Her var der opskriften på roulade – og jeg vidste straks, at det skulle være søndagens eftermiddagshygge.
Den er rørt sammen på 5 minutter.
Den er bagt på 5+ minutter.
Den er smurt med marmelade og rullet på under 5 minutter.

Roulade er supernemt at bage – og fyldet kan man jo bestemme selv. I dag blev det hindbærmarmelade i den ene ende og appelsinmarmelade i den anden ende.
Nu skal den bare nydes med en klat creme fraîche og krus the til.

















