Arkiv for kategorien ‘Bagværk’
Store bagedag…
Nogen har tømt fryseren og kagerdåserne. Så det var tid til at få fyldt op med gode sager. Derfor har jeg holdt store bagedag. Jeg har bagt muffins med bær og chokolade – i dag med blåbær. Det blev også til en god portion brændnældeboller, biscotti samt kartoffelpizza.
Jeg kan rigtig godt lide biscotti – de er dejlig sprøde og ikke så søde. I dag har jeg bagt dem med mandler, men man kan også vælge hasselnødder. Eller måske en skøn blanding af forskellige typer nødder.

Kartoffelpizzaen blev vores aftensmad. Den smager skønt alene – men man kan også servere et stykke lækkert kød samt salat til. Den smager godt både varm og kold. Den kan med fordel bruges i madpakken. I skal ikke snydes for en skøn opskrift, som jeg har fundet i et dameblad for mange år siden. Opskriften kan du downloade nederst i indlægget.
Nu er fryseren og kagedåserne fyldt op – vist også maverne. God bagelyst til dig…
Marcipan muffins…
Da min familie var på besøg i påsken, havde jeg bagt marcipan muffins til dem. I skal da ikke snydes for en lækker opskrift, som jeg har fundet i en Super Brugsen reklame for lang tid siden.

MARCIPAN MUFFINS
Ingredienser:
135 g sukker
150 g blødt smør eller margarine
3 store æg
150 g marcipan
1/2 dl mælk
150 g mel
1 tsk bagepulver
Sådan gør du:
Sukker og smør røres sammen.
Tilsæt 1 æg ad gangen.
Riv marcipanen groft og rør den i dejen.
Mel og bagepulver blandes og røres i dejen.
Mælken røres i – og dejen røres jævn.
Dejen fyldes i 12 muffinsforme.
Bages ved 200 grader celsius i ca. 20 minutter.
Pyntes evt. med chokolade.
Det kan anbefales at bage dobbelt portion. Rigtig god bagelyst…


















