Arkiv for kategorien ‘Andre kreativiteter’
Strikkende halskæde…
Jeg har lavet mig en strikkende halskæde.
Idéen er ikke min – jeg har set den flere steder på nettet. Den er supernem at lave. Jeg har brugt et par pensioneret strikkepinde, kæde-endedutter, små ringe samt kuglekæde.
Jeg har set dem lavet med plastik strikkepinde samt nogle hvor selve træstrikkepinden har fået lidt farve ved hjælp af lidt maling. Der er mange muligheder. Jeg synes at træpindene passer perfekt til mig og mit tøjstil. Det lille hjerte følge mig i mange af mine projekter – og det var naturligt at sætte det på denne kæde.
Lidt nyt i køkkenet…
Vores køkken er af ældre dato. Det trænger til en total renovering. Det har også været planen. Pengene var sparet op, der var var tegnet tegninger. Men så kom finanskrisen forbi, og jeg blev meget snusfornuftig og gemte pengene i banken til dårlige tider. Det var en god idé.
Drømmen om et nyt køkken er der stadig. Måske kommer det. Køkkenet fungerer, og der er andre projekter, som prioriteres. Men derfor kan der godt snige sig et lille projekt ind, som skaber lidt fornyelse. For nogle uger siden var jeg i Sinnerup. Her havde de fået nogle fliser med forskellige mønstre. Der havde vist nogle, som hang på en plade på væggen – og jeg blev inspireret til, at de skulle hænge bag vores komfur. Men jeg ville lige forelægge idéen derhjemme – og fik grønt lys. Jeg skyndte mig at købe fliserne – for tænk sig, hvis han ombestemte sig!
Sådan så der ud før…
Jeg har valgt at sætte fliserne på en træplade. Så vil det nemlig være en nemmere at fortryde. Jeg skal blot skrue pladen ned igen.
Jeg tegnede streger på pladen, så jeg havde nogle retningslinjer til fliserne.
På mange af fliserne sad der en korkplade bagpå. Dem fik jeg pillet af med møje og besvær.
Jeg limede fliserne på med setlim. Det lugter ikke godt – og derfor blev det lagt til tørre i værkstedet.
Ugen bød på lange dage – så det blev i dag jeg fik hængt pladen op.
Sort og hvide mønstre – krydret med lidt farver.
Det er dejligt med lidt nyt i køkkenet…



























