Arkiv for kategorien ‘Andre kreativiteter’
Jeg har leget med perler…
Jeg kom i tanke om en lille ting, som jeg var faldet over på min tur rundt i blogland, så jeg har leget med perler. Øreringene er ganske nemt at lave – og kan bruges til dig selv eller en lille gave.

Det er mange år siden jeg har leget med Hama perler – men det var nu ganske hyggeligt. Jeg lavede nogle små blomster – strøg dem og limede en ørestik bagpå. Du kan jo lave andre figurer, hvis du har lyst.
Maskemarkører…
Jeg bruger ofte maskemarkører, når jeg strikker. De hjælper med at holde styr på mønstret, så man ikke skal tælle hele tiden. Eller de kan hjælpe med at holde styr på, når man er nået en omgang på rundpinden! Jeg har en god håndfuld, som min moster har lavet. Men jeg fik lyst til at lave mine egne. Jeg fandt alt frem, hvad jeg skulle bruge til at lave maskemarkører. Perlerne er fra gamle halskæder, som nu bliver genbrugt på en ny måde. I gemmeren havde jeg også smykkewire, wireklemmer og snor. Jeg lavede nogle forskellige slags. Følg med her trin for trin og lav evt. dine egne maskemarkører.

-
Perler, wire, wireklemmer og tænger
-
Klip et stykke wire ca. 15 cm lang. Sæt først en wireklemme, dernæst perler og tilsidst en wireklemme på wiren, som er foldet.
-
Klem wireklemmen fast i bunden.
-
Klip enderne af – vær sikker på at der ikke sidder wire og stritter, som kan ødelægge strikketøjet.
-
Skub perlerne ned mod bunden. Skub øverste wireklemme ned til perlerne og klem den fast.
-
Den færdige maskemarkør.
Den næste maskemarkør ser sådan her ud.

-
Perler, wire, wireklemmer og tænger
-
Klip et stykke wire ca. 15 cm lang. Sæt først en wireklemme, dernæst perler og tilsidst en wireklemme på wiren, som er foldet. Klem wireklemmen fast i toppen. Skub perlerne op mod toppen. Skub nederste wireklemme op til perlerne og klem den fast.
-
Klip enderne af – vær sikker på der ikke sidder wire og stritter, som kan ødelægge strikketøjet.
-
De færdige maskemarkør.
Den sidste maskemarkør ser sådan her ud. 
-
Perler og snor.
-
Klip en snor ca. 20 cm lang og fold den midt på.
-
Slå en knude i den en ende.
-
Sæt en perle på.
-
Slå en knude lige over perlen.
-
De færdige maskemarkører.
Jeg har lavet 3 forskellige maskemarkører. Jeg har lavet toppen af dem så stor, at de også kan bruges på de store pinde. Men man kan jo evt. lave nogle i forskellige størrelser. Maskemarkørerne har ikke kostet mig noget at lave. Jeg har brugt, hvad jeg havde i gemmeren. Mon ikke du også gemmer på noget, som kan bruges til at lave maskemarkører? Lav nogle til dig selv og lave evt. nogle ektra, som du kan bruge til en gave til en anden strikkeglad kvinde. God fornøjelse…

















