Arkiv for kategorien ‘Andre kreativiteter’
Der testes…
Jeg skal i gang med et større projekt. Nemlig at ombetrække en sofa fundet i genbrug. Den har den perfekte facon og siddekomfort – men der er holdt en rødvinsfest i den. Den skal gå fra at være ternet i uldstof i lyse og brunlige nuancer til at være ensfarvet sort.
Jeg har fået den ind i mit kreative værksted – så jeg i morgen kan gå i gang med opgaven. Men lige nu bliver den testet…

Gad vide om jeg får lov til at skille den ad – og gøre den lækker?
Forandring…
Jeg har lavet en ny header til bloggen. Jeg synes, at der trængte til lidt fornyelse på “væggen”.
Jeg ville gerne forene de forskellige håndarbejdsudtryk i noget grafisk. Jeg lavede stikord som strik, broderi, syning, knapper, garn, strikkepinde og mønster. Disse elementer udgør de enkelte bogstaver i navnet. Der er stadig lidt hjerter med i spil.
Jeg har leget med det sorte og hvide look. Jeg har leget med nogle farveklatter her og der. Næsten forudsigeligt er det endt med det sorte og hvide look – det passede bare bedst til resten af siden.

Der er en enkel “farisær” med på billedet. Der er nemlig sneget sig en lille hæklenål ind – flere ved jo, at det ikke er én af mine spidskompetancer. Men jeg manglede et langt modspil til strikkepindene i det første k.
Den nye header passer fint til mine små billeder, som jeg har i højre margen.

















