Arkiv for kategorien ‘Andre kreativiteter’
Bunken med ternede hynder er væk…
Endelig er bunken af ternede hynder væk. Nu er der en bunke sorte hynder – som finder vej til sofaskelettet.

Det er godt at være så langt i processen. Mine fingre er trætte – det kræver masser af “fingerspil” at sy betræk. At lave hjørner – uden folder. Sy stikninger for at holde sømme på plads. At putte og trække.
I får billeder i morgen, når dagslyset er tilbage.
I morgen skal der laves “dessert” – nemlig sofapuder. Jeg glæder mig. Det bliver hyggeligt.
I aften vil jeg nyde resultatet – og strikke de sidste 11 pinde på mit Line Break sjal. Det bliver også godt.
Ha’ en dejlig aften…
Farverigt frikvarter…
Jeg haft et lille frikvarter fra ombetrækningen af sofaen – jeg har leget lidt med farver. Jeg har sat farverigt papir på vores sæbedispensere.
I køkkenet har vi én til håndsæbe og én til opvaskemiddel. De har fået hver deres mønster.


Men for at være sikker på at huske, hvilken der er til opvask – har jeg lige skrevet det.
Sæbedispenseren på badeværelset fik også lidt kulør.
Den passer både til de grønne og lilla håndklæder.
Det smukke papir er fra MiniMega, som desværre har lukket webshoppen.
Har du også lyst til at sætte lidt kulør på dine sæbedispensere – så har jeg faktisk lavet det før, hvor jeg lavede en guide til hvordan.

















