Arkiv for kategorien ‘Andre kreativiteter’

Jeg tegner…

Jeg har endelig fået porcelænstusher. Jeg tegner. Det er svært at stoppe, når først jeg er kommet i gang.

 

Som I kan se, så er Fartstriber taget i brug…

 

Jeg er smadder ærgerlig…

Sagt på meget blidt jysk – så er jeg smadder ærgerlig. Altså rigtig ÆRGERLIG – men også SKIDE SUR.

 

Jeg har vist jer mine tallerkner med sorte streger.

Disse har jeg tegnet med Posca-tusher – men var lidt ærgerlig over, at de kun kunne tåle en meget blid vask. Jeg fik en snak med dem, hvor jeg har købt tusherne. De anbefalede, at jeg spritede emnet af, før jeg tegnede på det. Det, havde de erfaring med, var godt med nogle andre porcelænstusher, om de sælger.

 

Jeg lavede endnu en test. Spritede af – tegnede – hærdede – vaskede af. Med dette resultat…

 

Man kan se, hvor opvaskebørsten har været – og har ridset i malingen.

 

Jeg tager tusher og min tallerken med til forhandleren, som vil tage fat på deres forhandler af Posca-tusher. Porsca har nemlig lavet meget flot salgsmateriale i form af brochurer og hjemmeside – disse tusher anbefaler de OGSÅ til at tegne på porcelæn med!

 

Jeg har nu fået en tilbagemelding. En rigtig tam og lam én af slagsen. Posca har liiiiige opdaget, at tusherne IKKE holder, når man tegner med det på porcelæn. Heller ikke selvom man hærder det i ovnen, som de har lavet fine guider til!!!!

 

Så er det, at jeg bliver SKIDE SUR. Det kan da for pokker ikke være noget, de liiiiige opdager nu, hvor der en forbruger (eller flere) som melder tilbage. Jeg har nemlig haft kontakt til en anden, som har haft samme problemer – her blev hun anbefalet af repræsentanten for Porsca, at hun skulle lakere emnet!!!! De må da for pokker have lavet en masse tests, som de kunne bygge deres guide på – deres anbefalinger på, hvor mange grader og hvor længe det skulle være i ovnen. De må da for pokker have testet, om det holder i vask, før de sætter produktet til salg – og sælger det som at kunne tegne på porcelæn? Jeg er nu spændt på, om de trækker deres anbefalinger tilbage og piller det ud af deres  salgsmateriale?

 

Jeg er ærgerlig, for jeg har tegnet nogle tallerkner, som ikke kan bruges til andet en pynt – og ikke må vaskes af. Jeg har tegnet med nogle tusher, som faktisk er fede at tegne med. De giver en god streg – og man kan få dem i mange tykkelser.

 

Jeg må afsøge markedet for porcelænstusher, som holder. For jeg er bestemt ikke færdig med at tegne på porcelæn. Faktisk så skal jeg have tegnet 2 tallerkner til de, som vandt min give away. Men de må vente – for det skal være holdbart det, som de får.

 

Har du erfaring med Posca-tusherne? Har du erfaring med GODE og HOLDBARE porcelænstusher – så hører jeg meget gerne.

 

Læs også Lottes erfaringer med Posca tusher – vi har haft lidt korrespondance vedr. vores erfaringer.

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut