Dejlig dag…

Jeg er kommet hjem fra blogtræf i Aalborg – og det har været SÅ FEDT. Vi var omkring 35 bloggere – og vi har det alle tilfælles, at vi godt kan lide at være kreative. Der var forskellige work shops, hvor man kunne prøve noget nyt af – eller blive bedre til noget.

 

Jeg fik lært at flette et armbånd. Jeg startede med drømmen om en skøn taske – men det kræver et stort arbejde. Så i første omgang blev det til et armbånd i avispapir. Faster Mette stod for undervisningen.

 

På en anden workshop fik jeg lavet begyndelsen på et armbånd lavet i landkort og med hæklet kant. Sørme om jeg ikke igen har haft en hæklenål i hånden! Nu skal jeg bare lige have fundet et par knapper, så jeg kan gøre det færdigt. Her var det Miss AD, som stod for undervisningen.

 

Blogtræffet foregik i Klitgården – et hyggeligt sted, hvor der blevet sørget for os efter alle kunstens regler. Super lækker mad og skønne kager. Tak.

 

Vi blev hver især begavet med en Goodie bag fyldt med skønne lækkerier, som f.eks.:

–  Virkelig stor shopping bag fra IKEA

– Skønne perler fra Perleplus

– Bog om kreative engle fra AV Form

– Diverse artikler til kreativitet fra Creativ Company

– Skønt stykke stof fra Rikki Tikki

– En lampe fra Lene Bjerre

Desuden var jeg så heldig at vinde en lille ekstra gave fra Jigsaw – et par skønne øreringe.

 

Jeg har ryddet op i mit stoflager og havde en stak stofruller, som trængte til, at nogle forvandlede dem til noget. Så disse blev lagt frem til fri afbenyttelse – og jeg glæder mig over, at det nu vil blive brugt til en masse forskelligt kreativt rundt omkring.

 

Men udover kreative work shops og skøn mad, så har dagen jo også bestået af godt selskab og gode snakke med mange skønne kvinder. Jeg har mødt nye ansigter, kendte ansigter og et ansigt fra barndommens land. Der er lavet “legeaftaler” – som jeg glæder mig til.  Desværre fløj tiden bare så ufattelig hurtigt, og jeg nåede ikke hele vejen rundt. Men jeg vil gerne sige tak til jer alle for en DEJLIG DAG.

 

Ikke mindst vil jeg sige 1000 tak fra hjerte til Lone for den kæmpe indsats. Hun kunne heldigvis godt lide fåret – så nu bor det godt og trygt hos hende.  Også stor tak til Lones mand Roald for hjælp med stofruller og en masse andre praktiske ting

 

Som lovet så har jeg lavet en liste over dagens deltagere. Hvis du mangler på listen, så lad mig høre – og jeg får dig tilføjet.

 

Endnu en gang tak hver i sær…

 

 P.S. Vi var nogle stykker, som snakkede om at tiden gik for hurtigt. Så nu er der sået et frø til en “kreativ lejrskole” til efteråret. Jeg får lavet en arbejdsgruppe – og vi går i gang med at planlægge. Jeg håber, at I vil være med til efteråret…

P.S. Opdateret liste 28.03.2011 – jeg manglede Lisbeth på listen. Sorry…

14 kommentarer til “Dejlig dag…”

  • Jeg er så træt af jeg ikke havde mulighed for at være med. Det ser super hyggeligt ud:-) Lækre gaver i øvrigt!

  • Jeanette hegaard:

    Også øv her – kunne godt tænke mig at have deltaget :(. Lyder til at i har haft en skøn dag.
    Kreativ lejrskole – det lyder godt nok spændende ! Jeg følger med og ser hvad det ender ud i :)

  • Det lyder som en aldeles dejlig dag i kreativt selskab.
    Kreativ lejrskole lyder som en fantastisk ide – glæder mig til at høre mere:)
    God lørdag aften

  • Også tak for en hyggelig dag herfra – og for at du gad at lægge linksene op – jeg er i fuld gang med at tilføje til min Google Reader ;-)
    Og linket til Percy-sjalet er lige her: http://www.ravelry.com/patterns/library/percy-shawl Jeg huskede forkert med hvilke du havde forelsket dig i her på bloggen (Jeg har Echo Flower sjalet som et af mine næste projekter ;-) )

  • Tak for en hyggelig dag – det var godt at se dig igen :) Glæder mig til at lave planer sammen med dig :) Og glæder mig til kreativ lejr i efteråret! Sig til hvis du skal mangler en hånd til noget :)
    Kh Mette

  • Tak for hyggeligt selvskab i dag. Som tak for stoffet har jeg doneret penge til røde kors. Super god idé.
    Venligs
    Tina:-)

  • Selvom jeg stadig har hyggeligt og dejligt besøg her – ærgrer jeg mig over, at jeg ikke kunne komme i dag alligevel… men man må jo vælge.
    Tak fordi du deler :) Det ser SKØNT ud!

  • Selv tak for i går. Jeg var både træt og fuld af energi da jeg kom hjem.
    Skøn at se dig igen ☺
    Lejrskolen til efteråret gælder jeg mig til at høre mere om.

  • unikarina:

    Dorthe: Du må være en anden gang…

    Jeanette: Vi havde en fantastisk dag

    djohanne: Kreativt selskab på højt niveau.

    Xanita: Tak til dig også… Super du lige linker til dit skønne sjal.

    Faster Mette: Selv tak – det var hyggeligt. Jeg glæder mig til vores legeaftale…

    Tina: Selv tak… Og tusind tak for donationen til Røde Kors – det er jeg superglad for.

    Louise: Desværre kan man ikke alt – men der kommer et andet tidspunkt, hvor det bliver muligt. Der er en lejrskole i støbeskeen

    Henriette: Selv tak… Rigtig dejligt at se dig igen efter så mange år! Verden er lille…

  • Tak for en hyggelig dag.
    Og jeg troede ikke jeg var kreativ.

    Tak for det fine stof.
    Jeg ser helt klart nye puder i den svenske idyl for mig.

    Glæder mig til at høre mere om det lejrskolearrangement.

  • Selv tak for i går, jeg synes det var en skøn dag! Bare lidt for kort, så et lejrskoleophold ville være så fedt! Glæder mig til at høre mere.
    Tak for stof og fordi du ville lave bloglisten!
    Kh Mette

  • Hej Karina.
    Selv tak for en dejlig dag – ja, vi fik lært at flette :o).
    Jeg glæder mig rigtig meget til at sy nogle søde og luftige kjoler/tunikaer af det lækre skjorte stof. Tusind tak for det!
    Spændende med krea-lejr!
    Knus Mette

  • Hejsa

    Selv tak for en god dag. Du har desværre glemt at sætte mig på din liste :-)

  • unikarina:

    Sorry Lisbeth – den er nu rettet

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2019
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
unikarina på Instagram…
Shop med god samvittighed…
Enkel nøglering i læder…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut