Forfatterarkiv

Grå Luna kjole er færdig…

Forrige sommer designede jeg en strikkjole. Den har jeg brugt rigtig meget. Nu trængte jeg til en lysegrå variant, som kan bruges i overgangen fra vinter til forår – og igen til efterår og vinter. Eller bare året rundt.

 

Strik og påskeæg går hånd i hånd…luna kjole 1

 

Luna kjole – enkel og smuk (hvis jeg må sige det selv)…luna kjole 4

 

Enkelt design med små detaljer. Langs raglanlinjerne er der hulmønster…luna kjole 5

 

Nederst på kjole er den lavet lidt længere bag på…luna kjole 6

luna kjole 2

 

Og hvis I tror, at jeg arbejder alene – så tager I fejl. Jeg har nemlig en fotoassistent, som retter til… eller går i vejen!luna kjole 3

 

Jeg har naturligvis brugt opskriften, som sælges via www.garnpusher.dk. Den sælges som garnkit. Jeg har strikket den i lysegrå, som er supersoft i farven silver grey sammen med superkid mohair lys grå. Jeg er vild med kombinationen af disse to garner. Så lækkert og blødt.

 

Jeg tænker at Luna kjolen vil gøre sig godt med en hvid skjorte under og et par farverige strømpebukser.

 

Jeg ser rundt omkring flere, som har strikket Luna kjolen. Det gør mig glad at tænke på, at der er mange derude, som går rundt i mit design. Det giver blod på tanden til at skrive flere opskrifter. Jeg har flere noter på lager. Men processen med at lave noter om til opskrift tager tid. Der skal laves beregninger i flere størrelser. Det skal nærlæses af andre. Der skal teststrikkes, laves tilretninger, tages billeder. Den endelige opskrift skal sættes grafisk lækkert op. En sjov,spændende og langsommelig proces.

 

Nybagte boller med nødder og æble…

Jeg holder meget af at bage brød og kage. Jeg er fascineret over at få ingredienser, som vand, gær, salt og mel kan blive til lækkert brød. Jeg følger nogle gange en opskrift – men ofte bager jeg på slump. Jeg har en basis-opskrift – men fyldet varierer.

 

I den seneste tid har én af favoritterne i huset været boller med revet æble og nødder. Det blev også dem, som jeg bagte i dag.

Fyld til boller

 

Jeg rører gæren ud i lunken vand – og herefter tilsætter jeg salt. Meget salt. Der skal skabes balance med det søde æble. Først kommer jeg grovvalset havregryn i, som ligger og bliver lidt bløde, mens jeg river æblet. Æblet er fra egen have og har “overlevet” vinteren, da vi har opbevaret dem rigtigt. Det er skønt at bruge af egen avl.

 

Nødderne hakkes groft, for jeg kan godt lide, at der er bid i bollen. I dag blev det mandler, men de andre gange har det været hasselnødder. Men de var ikke på lager. Det kunne også sagtens være et mix.

 

Ti lsidst rører jeg mel i. Jeg tåler ikke hvedemel i større mængder – så jeg bruger sigtet speltmel. Jeg ved at nogle synes, at det er “svært” at bage med. Men jeg har nok bare vænnet mig til det og tænker ikke særligt over det.

 

Dejen er blød, når den sættes til hævning. Jeg vil gerne have fugtige og luftige boller. Herefter sættes dejen til hævning. Imens kan man jo strikke en pind eller to. Snuppe støvsugeren. Gå en tur. Der er mange muligheder.

 

Min dej er stadig fugtig, når den er hævet. Jeg hælder den ud på bordet med lidt mel. Jeg ælter en smule – og former bollerne let. Ikke noget med at trille for meget. Jeg vil nemlig gerne bevare luftigheden i dejen. Imens ovnen varmer op til 175 – 200 grader, efterhæver bollerne. Jeg dupper dem let med lidt vand, inden jeg smider dem i ovnen.

 

I min ovn tager det 18 -22 minutter at få lækre, sprøde boller.nybagte boller

 

Jeg er vild med varme boller med koldt smør, som smelter. Mmmm…   nybagte boller 2

 

Men disse boller er også lækre med spegepølse, ost eller marmelade.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut