Forfatterarkiv
Uldfestival…
I den kommende weekend er der Uldfestival i Saltum. Jeg har været der én gang før, hvilket var en rigtig dejlig og inspirerende oplevelse. Festivalen kører for 4. år – og i år er temaet “Bæredygtighed”. 
Jeg glæder mig til at besøge Uldfestivalen, som byder på foredrag, workshops og masser af boder med alt for mange fristelser! Jeg har meldt mig til en workshop søndag eftermiddag – den hedder “Håndstrik med spændende boblende detaljer”. Jeg glæder mig helt vildt til at blive inspireret samt lære noget nyt. Inden jeg tager til workshop, så skal jeg snuse rundt i alle de skønne boder – og mon ikke jeg finder en fristelse eller to?

Jeg synes, at ovenstående strik er vild fantastisk – og jeg gad godt at lære teknikken.
Er der andre, som skal til Uldfestival? Hvis ja – så håber jeg, at vi mødes.
NB. Billederne er lånt fra Uldfestivalens hjemmeside
Boganmeldelse af “Filtede tasker”…

Titel: Filtede tasker
Forfattere: Noriko Tachibana
Forlag: Olivia
ISBN: 978-87-567-7795-7 eller 87-567-7795-7
Pris: 200 – 230 kr.
Emne: Filt
Jeg har nævnt denne bog tidligere – men den er bare supergod. Den giver et godt indblik i teknikker til formfiltning. Den viser nemme små projekter som brilleetuier og punge – de er et godt projket at starte med, så man fornemmer og forstår teknikken. Derudover er der vist skønne tasker i forskellige sværhedsgrader, som man kan gå i gang med, når man er lidt mere øvet. Arbejdsprocesserne er så enklet og trinvist forklaret – hvilket gør det muligt for selv begyndere at lave de skønne modeller. En meget inspirerede bog.
Bogen er fyldt med smukke billeder af både produkterne samt arbejdsprocesserne. Det hele er forklaret i et let forståeligt sprog. Jeg har taget nogle af teknikkerne fra bogen – leget videre og fået den teknik, som passer til mig. Når man filter er der ikke en endegyldig teknik – men man leger sig frem.
Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men den kan lånes på biblioteket.

















