Forfatterarkiv
Udstilling i Skals…
Fredag kørte jeg en tur til Skals for at se udstillingen på Skals Design- og Håndarbejdsskole. I skolens smukke bygninger var der udstillinger af elevernes arbejde – både af børn og voksne. Udenfor i små telte var der boder af inviterede kunsthåndværkere.
Der var så mange smukke ting, så meget inspiration – det var fantastisk. Her er der nogle små glimt fra elevudstillingen…

Sorte filtede tørklæder – der skal prøves nye teknikker af herhjemme i det kreative værksted. En pude med en smuk broderet detalje.

Smukt arbejde – lavet af børn. Der var skønne tableauer rundt i huset – fyldt med den ene lækkeri efter den anden.
Strik, som jeg drømmer om. Et smukt tørklæde/sjal strikket i perlestrik med smukke bomber i enderne. På store pinde.

Grønt krus – som blev mit. Kruset har den mest fantastiske grønne, saftige farve i et lækkert design skabt af Gurli. Jeg vil nyde at drikke af det.
Det var en dejlig inspirerende dag. Udover inspiration så glædes jeg over, at alt det smukke håndarbejde, som bliver skabt. Mennesker, som lærer kreativiteten og håndværket fra bunden. Jeg har selv været på et weekendkursus på Skals Design- og håndarbejdsskole. Det kan bestemt anbefales.
Kreativ kat…
Jeg har en kreativ kat. Eller rettere én kat, som holder styr på nogle af mine igangværende projekter…

Hvis jeg nu lader den ligge – mon projekterne så er færdige, når jeg kommer tilbage?

















