Forfatterarkiv
FAQ…

Jeg får en del mails med søde kommentarer samt forespørgsler. Jeg synes, at det er dejligt med dialog og feed back. Men jeg vil hellere bruge tiden på at være kreativ – end at svare på de samme spørgsmål igen og igen.
Jeg har derfor lavet en side med en række af de punkter, som jeg ofte bliver spurgt om igen og igen. Du finder listen med FAQ øverst på min side – eller tag smutvejen!
Jeg håber, at det besvarer nogle af dine spørgsmål – hvis ikke, så skriv endelig en kommentar eller send en mail.
Rasmilla holder Homeparty i Viborg…
Da jeg strikkede Granite til min søster, brugte jeg bl.a. garn fra Rasmilla. Normalt holder Rasmilla kun homeparty på Sjælland – men nu er Sanne blevet lokket til Jylland – mere præcist Viborg lørdag d. 30. april.
Jeg kunne godt tænke mig at gramse lidt garn, så jeg har meldt mig til – har du også lyst til at blive fristet eller bare have en hyggelig eftermiddag, så kan du melde dig til hos Rasmilla garn – Strik & Design.
Måske ses vi?

















