Forfatterarkiv

Jeg er ikke den store strømpestrikker. Jeg bliver det heller ikke. Det er lidt ærgerligt, da jeg meget godt kan lide hjemmestrikkede strømper.

Jeg har fået strikket mig et par grønne strømper. Faktisk har de været færdige i et stykke tid, men jeg har haft travlt med andet. Jeg havde fundet noget lækkert garn hvor det var uld blandet med brændenældefibre. Rigtig lækkert garn samt i en smuk farve. Brændenælde er en stærk fiber, som skulle gøre, at det bliver slidstærkt.

Strømperne er strikket, så de passer til min fod med diverse teknikker fundet på Youtube. Jeg startede fra tåen, da det giver mig mulighed for at tilpasse min smalle fod samt tilpasse garnmængden til længden på skaftet.

Jeg har strikket perlerib – men jeg tror desværre, at jeg har vendt retsiden indad. Jeg synes i hvert tilfælde at den er pænest på vrangen. Men man kan jo ikke vinde hver gang.

Jeg brugte kun 50 gram garn til disse strømper. Jeg er spændt på om brændenældefibrene er slidstærke ligesom polyamid, som man typisk bruger i strømpegarn.

Jeg var egentligt gået i gang med endnu et par strømper. Men jeg må erkende, at jeg spænder for meget i hænderne, når jeg strikker strømper. Det er som om, at jeg holder ekstremt fast om pindene, som om jeg er bange for, at de smutter fra mig. Jeg strikker ellers på pind 3mm, som er det mindste, jeg kan strikke på. Men enten må jeg erkende, at jeg ikke er en strømpestrikker – eller også må jeg øve mig i at tage dem i små bidder, og at det tager lang tid at strikke.

Vi solgte vores hus for et par år siden. Vi ville færre kvadratmetre. Mindre trafikstøj. Naboer indenfor rækkevidde, men ikke for tæt på. Vi ville skov og natur.

Vi har søgt her og der. Der har været muligheder, hvor vi godt kunne se os selv. Men også med nogle forhindringer. Der har været steder, hvor vi bestemt ikke har følt os hjemme, da vi mærkede efter. Vi har været tæt på og meget langt fra.

Vi har været mætte af at lede. Der er også sket en forandring på boligmarkedet, hvor det går meget hurtigt. Vi har forsøgt at finde et hjem, hvor vi kunne føle os tilpasse og have naturen tæt på.

Vi har fundet et hjem på en dejlig naturgrund med gamle træer og bevoksning. En have med muligheder og 2 fredet sten. Vi har fået vores egen eng. Vi har fået en skov, hvor Simba-katten rigtig kan klatre i træer. Vi har fået en gårdhave med en pergola, hvor vi kommer til at få skønne oplevelser.

Vi har også fået et dødsbo. Alt inklusiv. Det betyder, at vi har fået vores eget private loppemarked, hvor vi ikke skal prutte om priserne.

Vi har fået et oprydnings- og renoveringsprojekt. Vi skal bygge videre på nogle rammer, sætte vores eget præg og skabe vores eget hjem.

Det har været en hurtig proces, men alligevel med masser af ventetid. Huset blev sat til salg tirsdag før påske. Kæresten kiggede på huset om onsdagen. Lørdag kiggede vi på det sammen. Tirsdag afgav vi første bud og senere endnu et bud, for vi var ikke ene om at ville dette sted.

Vi har afventet svar på, om vi havde vundet budrunden samt om det var accepteret af sælger. I ventetiden har vi drømt, håbet og ikke turdet håbe for meget.

Da vi endelig fik at vide, at vi havde vundet budrunden, var der lige nogle ting, som skulle falde endeligt på plads.

Nu er det endeligt faldet helt på plads. Vi har fået nøglerne.

Vi har fundet et hjem,

hvor vi finder hjem.

Omkring første december udkom opskriften på Spot sweater af Anne Ventzel. Jeg fulgte med på Instagram, da hun lavede designet – og lagde den til teststrik. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle strikke Spot sweater. Og farverne var selvskrevne.

Jeg fik startet op på Spot sweater lige efter nytår. Anne har lavet nogle videoer, som viser de første pinde med vendestrik, så man kan komme godt i gang. De var til stor hjælp.

Starten på strikken var ikke uden problemer. De første rækker med vendepinde lavede jeg ved mit skrivebord så jeg kunne se videoerne samtidigt. Jeg havde lagt strikken fra mig og skulle lige køre en tur med støvsugeren (heldigvis vores dyson). Jeg kom lidt for tæt på garnet, som stod på gulvet – og vupti, så var strikken i støvsugehovedet! Det lykkedes mig at få det reddet ud og kun en tråd knækkede. Da jeg så skulle strikke de sidste venderækker, ruller jeg med min kontorstol hen over garnet på gulvet og får det viklet ind i hjulet! Endnu en gang holder jeg vejret. Det lykkedes mig at redde det ud. Pyha en start.

Jeg er vild med at strikke mønsterstrik. Jeg synes, at det er så dejligt at se, hvad der sker med “billedet” af sweateren række for række.

Sweateren er strikket oppefra og ned. Det betyder, at man kan prøve sin strik undervejs i processen og se, hvor langt man er. Om der sweateren skal strikkes længere.

Strikken er færdig og vasket og klar til brug. Simba lavede sin sædvanlige sniger, hvor han lige omrokerer strikken lidt, når den ligger til tørre. Men heldigvis uden, at der skete skade.

Jeg tog kæresten i hånden og gik en tur i skoven for at få taget nogle billeder i det dejlige solskin – samt at få rørt kroppen og suget energi ud af solen.

Fede Facts:

Opskrift: Spot sweater af Anne Ventzel Originalen har drejet rib – men jeg kan bedre lide almindelig rib, så det har jeg valgt til min udgave.

Garn: Strikket med en tråd supersoft garn og en tråd Drops Kid-silk i sort og hvid

Pinde: 4,5 mm samt 3,5 mm /Knit Pro

Kommentarer: Vild lækkert design. Velskrevet opskrift. Super gode hjælpevideoer. En klassiker, som jeg kommer til at bruge rigtig meget.

Ved juletid havde min ene søster ryddet op i hendes tøj og smykker. Der var bl.a. nogle perlearmbånd som jeg tog med mig hjem.

Jeg skulle ikke bruge dem som armbånd – men jeg ville derimod lave maskemarkører til min søster, som hun kan bruge, når hun strikker.

Jeg har lavet mange maskemarkører af gamle halskæder og armbånd. Det er godt at genbruge det, som man ikke længere bruger på en anden måde.

Jeg var sammen med min søste ri weekenden, hvor hun fik sine “armbånd” igen.

Jeg har fået mig en ny kjole. Eller det passer ikke helt. Jeg har taget en gammel kjole fra skabet og broderet på den. Nu føles det som en ny kjole.

Jeg havde fundet et rigtig sødt broderi af en alpaka på Pinterest. Denne lod sig mig inspirere af.

Jeg har syet kroppen med masser af franske knuder samt lidt kædesting. Hovedet skulle have været med nogle stinger jeg ikke kender. Det virkede ikke for mig, så jeg fortsatte med de franske knuder.

Jeg er gået lidt til og fra med at brodere alpakaen. Den blev lidt større end planlagt, da jeg havde tegnet den op på kjolen, før jeg spændte den op i min broderiramme. Men pyt det gør ikke noget. Jeg havde lige præcis nok garn af den sarte grå.

At Sætte et broderi på noget af sit tøj er en dejlig måde at forny sit tøj på – samt gøre det unikt. Det er lidt mere besværligt at brodere på et færdigt stykke tøj end hvis det bare havde været en lille lap.