Forfatterarkiv

Fredag blev mit Line Break sjal færdigt. Jeg fik det vasket og nålet op. Det var lynhurtigt tørt – og klar til at tage i brug.

Afrodite holder et vågent øje med det opspændte sjal 

Resultatet er blevet godt. Det er et smukt, enkelt og asymmetrisk sjal. Det er fnuglet – og jeg elsker det lette farvespil i det håndfarvede garn.

Håber at I kan fornemme den asymmetriske facon

Fede facts:

Opskrift: Line Break – købt på Ravelry – men kan også købes direkte hos designeren Veera Välimäki

Garn: Knit Me, 100% Uld, “Det Ulmer” håndfarvet af Julia – forbrug 128 g

Pinde: 4 mm/Knit Prick

Kommentarer: Jeg kan endnu en gang varmt anbefale en opskrift fra Veera. Hendes opskrifter er så velskrevne og nemme at gå til. Jeg er vild med det enkle design – det fine spil med hulmønster og det asymmetriske look. Strikkeopskriften er enkel – og meget velskrevet. Man strikker ret – masser af ret – så slår man om samt strikker 2 masker sammen. Meget simpelt – men med et meget smukt resultat.

Jeg har tidligere strikket efter Veera’s opskrifter – altid en fornøjelse. Jeg har bl.a. strikket Twenty Ten Cardigan samt Comfort Cardigan.

Garnet er super lækkert – og jeg er vild med de blide nuancer i grå, som giver liv til strikken.

Jeg kan godt lide at strikke sjaler, hvor man starter øverst ved nakken. Jeg startede med 5 masker, som hurtigt blev til 139 masker. Herfra gik det ud, ud og mere ud – i asymmetrisk facon for at ende med 424 masker.

Jeg havde kortvarig en spekulation – for jeg havde jo strikket en fejl ind. Sådan én som mit øje fanger – sådan én, som mine tanker vidste at den var der. Jeg besluttede mig for at pille op – og rette fejlen. Flere af jer mente, at jeg blot skulle strikke videre. Men jeg pillede op – og det var godt for mavefornemmelsen.

Da jeg så var 20 masker fra at have lukket af – så opdagede jeg, at jeg havde tabt en maske i hulmønsterrapporten. Jeg sukkede dybt – men valgte at fange denne maske og fifle lidt. Det gik op – og de sidste masker kunne lukkes af.

Sjalet er ualmindelig smukt – og jeg vil glæde mig hver gang jeg bruger det.

Jeg sidder denne søndag morgen med en stor taknemmelighedsfølelse i kroppen. I går have jeg besøg af Hanne, Anne og HanneC. 3 kvinder, som jeg har lært at kende via blogverden og vores kærlighed for kreativitet. Vi er 4 meget forskellige kvinder – men vi kan alle lide fællesfaktorerne som kreativitet, nærvær, samvær og rummelighed. Det føles så rart og trygt at være sammen. Vi sysler med kreative ting – vi vender verdenssituationen. Vi lærer hinanden bedre at kende. Vi griner. Vi kan fælle en tåre. Men det er trygt og godt.

Jeg nyder det. Der bliver fyldt så meget ind på energikontoen.

Udover at være taknemmelig over vores samvær og venskab. Så er jeg meget taknemmelig over de smukke gaver, som de havde med. Alle så smukt pakket ind med skønne detaljer. Men indeni gemte der sig skønne ting.

Tusind tak HanneC – det skønne flag vil pynte smukt, når vi skal fejre endnu et år i rækken. Jeg elsker stoffernes mønstrer og den skønne stang – en strikkepind! Det skønne syblad fra 1954 er  fyldt med skønne billeder og finurligheder. Jeg har læst lidt her og der – og har smilet over datidens ord! Jeg skal læse mere – og muligvis er der en skjorte, som skal syes!

Anne havde fundet et par farveklatter til alt det sorte og hvide. Et smukt billede af pige med en ugle – fyldt med fine detaljer, jo mere man kigger på det. Finurligt tape samt en smuk keramiksvale. Billedet skal i en sort ramme – og så skal der findes den helt rette plads at hænge det. Tusind tak Anne…

Tusind tak Hanne  for de fine lygtehuse (som de vel kan kaldes fordi der er huse på) samt det smukke Zen-billede. Sorte fine streger i sirlige mønstrer. Kæresten er faktisk blevet interesseret i i de fine streger. Så én af dagens sysler bliver at tegne med sorte tusher.

Vi var også en tur på loppejagt. Jeg havde lokket dem med ud til en gård, hvor der er 3 længer fyldt med guld og skrammel. Der var meget koldt og fugtigt – sikkert masser af guld. Men priserne var desværre også blevet skruet ublu i vejret. Vi grinede over rædsler, som næsten var smukke, fordi de var så grimme. Tænk hvor mon de havde stået og “pyntet”. Jeg endte selv med et smukt, hånddrejet træfad. Smukt og enkelt. Hele 35 kr. skulle jeg betale.

Jeg havde bagt boller til de kom. Eller jeg følte ikke, at jeg havde bagt. Jeg havde rørt en “dejgrød” sammen fredag aften. Den havde stået køligt natten over. Denne dejgrød skulle bare lige sættes på pladen med 2 skeer. Bollerne smagte dejligt – men jeg havde ikke fornemmelsen af at have bagt. Jeg elsker at ælte dejen. En stor del af bageprocessen for mig er at ælte. At mærke dejen mellem mine hænder – folde omsorg og kærlighed ind i dejen. Men resultatet var godt – og det kan da godt være at det bliver prøvet en anden gang.

Vi kiggede også lidt på min lange cardigan, som var smidt i skammekrogen. Måske er knapperne for tunge. Jeg prøver i første omgang at pille knapper af – de er ellers superflotte. Måske jeg så kan komme til at holde af den lange cardigan – og få den brugt.

Jeg fik taget hul på mit thebrevsfilosofi-broderi. Det skrider stille og roligt fremad. Det er faktsik rigtig hyggeligt at brodere. HanneC havde gang i et meget smukt broderi – som jeg tror, at jeg skal prøve af. Det er så dejligt at blive inspireret til nye ting.

Dagen var god – og den varmer stadig indeni.

Men jeg slog vist røven for tungt i sædet i går aftes. Jeg har i hvert tilfælde noget reparationsarbejde at gøre på den nye sofa. Jeg har sparet på hæfteklammerne!

Kæresten har skilt skellet ad  – så nu kan jeg hurtigt lige reparere.

Ha’ en dejlig dag. Håber der er lige så dejligt solskin som her.