Forfatterarkiv
Ny årgangsvin…
I morges meget tidligt, hvor næsten alle andre sov – og der var meget stille, tog jeg kæresten i hånden og tog på vores årlige hyldeblomstplukketur. Jeg nyder denne stund. Vi er sammen i naturen. I morges var der lunt, og alle sanserne blev brugt. Jeg elsker at være i naturen – jeg nyder dens mangfoldigheder, de smukke blomster og planter. Jeg nyder duftene – lydene og den ro, som det giver langt ind i sjælen.


Vi har været aktive i haven hele dagen. Der er blevet onduleret noget ukrudt. Vejret har været dejligt. Det var lunt og luftende. En “gammel” vestjyde som mig trænger til at blive luftet igennem indimellem.
Da dagen var startet meget tidligt, så blev det også til en lille lur under åben himmel. Det gjorde godt og gav ny energi.
Nu sidder jeg her – nyvasket og klar til en dejlig aften med god mad, strikketøj og måske en god film.
En lille smagsprøve…
Interiøret er sat ind – bare lige for at få en smagsprøve af, hvad der venter os.

Vi er ikke færdige – men vi kan godt fornemme, at det bliver S U P E R G O D T.
Der er stadig malearbejde tilbage. Der er detaljer her og der, som skal laves. Smarte løsninger skal findes. Der skal syes gardiner, hynder og puder. Men drivkraften er der – for det bliver så godt.
Kan I forstille jer, hvad jeg bl.a. skal hygge mig med, når jeg sidder i vores campingvogn?
Jeg er sikker på, at der vil blive strikket en pind eller to. Det er noget af det fede ved strik. Man kan så nemt tage det med sig. Hvis jeg skulle have symaskinen med – så ville det kræve mere.
Jeg har på fornemmelsen, at denne campingvogn også bliver en ekstra hule, som vi vil bruge, selvom den bare står i haven. Vi har masser af kvadratmeter – men hulen bliver et ekstra lille hyggested.

















