Forfatterarkiv
Pakkeleg…
I dag er jeg til familiefest med min mors familie. Vi holder den årlige sommerfest. Vi har altid forskellige aktiviteter på programmet – og vi har altid nogle kreative, gerne hjemmelavede pakker med. Nogle gange spiller vi amerikansk lotteri om pakkerne. Nogle gange spiller vi terningspil. I år gætter jeg på, at vi skal spille bingo.
Jeg har lavet en række pakker. Jeg havde besluttet mig for at finde ting og sager i gemmeren,, som skulle bruges til pakkerne. Det skulle være små pakker, som ikke havde kostet ret meget. Det skulle også være pakker, som kunne bruges af børn, unge, voksne og gamle! Mænd, kvinder og drenge.

Vil I se, hvad der gemmer sig i pakkerne til min familie?
Nøgleringe…

Farvekort-notesbøger…
Kalender år2012/2013…

Kalenderen har jeg fundet hos Lonni, som har lavet den, så man lige kan printe den ud. Jeg synes, at den er så fed, så jeg printede én til mig selv – og én til et familiemedlem.
Lysestager med tape i forskellige nuancer…

Notesbog…


I år skal vi være hos min ene kusine og hendes kæreste i deres nye hus. Jeg glæder mig rigtig meget til at se deres hjem – men mest af alt til at hygge sammen med familien. Jeg har lavet en gave til min kusine og hendes kæreste…


Lysestagen af trækugler har jeg lavet før. Jeg er så glad for min egen – og jeg håber, at den passer ind hos kusinen og hendes kæreste.
Håber I hver især nyder det dejlige vejr sammen med nogle, som I holder af…
Vokseværk…
Det er ikke mig, som har vokseværk – selvom jeg godt kunne trænge til 5 – 8 cm i længden!!!
Næ det er min fine sommerstrik. Den vokser, mens jeg har den på. Eller gad vide om det var fordi, at det var så varmt, at jeg smeltede? 
Den bliver større og større i halsvidden – og falder hele tiden ned over skulderen. Ikke at det ikke ser pænt ud – men pludselig, så skvatter den jo ned over begge skuldre og smutter ned og bliver til en nederdel!
Jeg må prøve at have den en tur i svigerindens tørretumbler og se, om den ikke kan krympe den en smule. Ellers må jeg sige, så er jeg en erfaring rigere!

















