Forfatterarkiv
RAV cardigan…
Jeg forelskede mig i RAV cardigan fra Filcolana. Jeg var vild med farven og det smukke bærestykke. Jeg valgte dog at min udgave skulle være i en smuk jadegrøn med sart rosa blomster.

Jeg var vild med farverne og garnet. Men noget ved dette projekt føltes ikke rigtigt. Jeg begyndte faktisk på det i foråret – og så har jeg ladet det ligge. Strikket noget andet imens jeg mærkede efter.
Men efter cirka et halvt år, føltes det stadig ikke rigtigt. Derfor ser min RAV cardigan nu sådan her ud.

Den er blevet til garn, som kan blive til noget andet. Og jeg ærgrer mig ikke spor over at trævle næsten en hel cardigan op. Det kan ikke betale sig. Nu ligger garnet blot og venter på at blive til noget andet.
Adventsgaver tredje søndag i advent 2021…

Det er blevet 3. søndag i advent og der er pakket gaver op hos både min mor og mig.
Hos min mor er der landet et lille lygtehus, som passer ind i hendes samling.

Hos mig er der landet et par juletræer i keramik.

Det er ærgerligt at den lille smule sne, som vi havde fået lørdag morgen, stadig ikke er her. Det havde været en lækker baggrund.
Søndagen skal bruges på hygge og afslapning. Håber at du får en dejlig dag.
Adventsgaver anden søndag i advent 2021…

På denne råkolde og blæsende dag er det blevet tid til at pakke adventsgaver op igen.
Til min mor har jeg fundet en lille mini skov.

Små fine juletræer i keramik med skønne glasurer.
I pakken fra min mor var der et par julekugle i grønne nuancer og glimmer. Men det var lige før at jeg ikke kunne komme til at vise jer dem. Linselusen Simba kom nemlig lige forbi.



Sidder jeg i vejen? ser det ud til at han tænker.

God søndag til jer alle…
Adventsgaver første søndag i advent 2021…

December og julen banker på døren. Det er blevet tid til adventsgaver og julehygge. Traditionen tro udveksler min mor og jeg adventsgaver.

Til min mor fandt jeg en engel i læder med vinger af strudsefjer på et kreativt marked, som jeg var forbi.
Gaven fra min mor har jeg selv været med til at vælge. Vi var på et marked samme og her faldt jeg for dette søde keramikhus.

Dagen har allerede budt på hygge med kæresten og friskbagte boller. Resten af dagen byder vist bare på mere hygge og afslapning.
Julepynt til salg…
Sidste år lavede jeg nogle engle samt julekugler i rustfri stål. Har du lyst til at der skal hænge nogle hjemme hos dig, så har jeg stadig nogle tilbage.


Har du lyst til at købe en engel eller julekugler, så klik på næste billede, som fører dig over til at alle oplysningerne.

Husk at det er Limited edition, hvilket betyder, at jeg kun har lavet en lille flok af hver – og når de er solgt, kommer der ikke flere.