Forfatterarkiv

Jeg holder meget af at bage brød og kage. Jeg er fascineret over at få ingredienser, som vand, gær, salt og mel kan blive til lækkert brød. Jeg følger nogle gange en opskrift – men ofte bager jeg på slump. Jeg har en basis-opskrift – men fyldet varierer.

I den seneste tid har én af favoritterne i huset været boller med revet æble og nødder. Det blev også dem, som jeg bagte i dag.

Jeg rører gæren ud i lunken vand – og herefter tilsætter jeg salt. Meget salt. Der skal skabes balance med det søde æble. Først kommer jeg grovvalset havregryn i, som ligger og bliver lidt bløde, mens jeg river æblet. Æblet er fra egen have og har “overlevet” vinteren, da vi har opbevaret dem rigtigt. Det er skønt at bruge af egen avl.

Nødderne hakkes groft, for jeg kan godt lide, at der er bid i bollen. I dag blev det mandler, men de andre gange har det været hasselnødder. Men de var ikke på lager. Det kunne også sagtens være et mix.

Tilsidst rører jeg mel i. Jeg tåler ikke hvedemel i større mængder – så jeg bruger sigtet speltmel. Jeg ved at nogle synes, at det er “svært” at bage med. Men jeg har nok bare vænnet mig til det og tænker ikke særligt over det.

Dejen er blød, når den sættes til hævning. Jeg vil gerne have fugtige og luftige boller. Herefter sættes dejen til hævning. Imens kan man jo strikke en pind eller to. Snuppe støvsugeren. Gå en tur. Der er mange muligheder.

Min dej er stadig fugtig, når den er hævet. Jeg hælder den ud på bordet med lidt mel. Jeg ælter en smule – og former bollerne let. Ikke noget med at trille for meget. Jeg vil nemlig gerne bevare luftigheden i dejen. Imens ovnen varmer op til 175 – 200 grader, efterhæver bollerne. Jeg dupper dem let med lidt vand, inden jeg smider dem i ovnen.

I min ovn tager det 18 -22 minutter at få lækre, sprøde boller.

Jeg er vil med varme boller med koldt smør, som smelter. Mmmm…   

Men disse boller er også lækre med spegepølse, ost eller marmelade.

Jeg havde en drøm om en cardigan. Den skulle være grøn. Den skulle være strikket. Den skulle være i perlestrik. Den skulle være en forårsbebuder. Jeg tegnede og beregnede – og gik i gang med at strikke.

Jeg strikkede lange pinde perlestrik. Jeg ville nemlig strikke den ud i ét – der skulle være minimal montering. Nogle gange virker en idé i hovedet og på papiret. Men det føltes ikke rigtigt.

Jeg er vild med perlestrikkens smukke struktur. Men jo mere jeg strikkede, så fornemmede jeg at jeg ikke var på rette spor.

Jeg lod det ligge. Måske jeg blot skulle se på det det med “nye øjne”. Men nej – det var ikke den cardigan jeg havde i hovedet. Men i stedet for at lade strikken dø – så “slyngede” jeg det om halsen.

Nu varmer strikken mig om halsen. Den er perfekt til overgangen til forår. Jeg er stadig vild med perlestrikkens struktur. Jeg er vild med den smukke, blide, grønne farve.

Fede facts:

Opskrift: Ingen… blot en cardigan, som ikke blev til noget!

Garn: Strikket med 2 tråde supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve oak leaf ca. 154 g

Pinde: 5,5 /Knit Pro

Str: 32 x 145 cm syet sammen til en ring

Sidste weekend fik jeg gang i et stykke strik, som næsten var af pindene, før det var begyndt. Jeg havde set set en sweater af Kristin Wiola Ødegård for et stykke tid siden. En enkel og smuk sweater. Dog ønskede jeg ikke, at den skulle være så stor, som originalen – samt jeg ville ikke strikke på pind 10. Jeg spænder alt for meget i hænderne, når jeg kommer op i det meget tykke pinde.

Jeg havde noget rosa supersoft på lager samt en sart rosa superkid mohair. En smuk farve og skøn garn kombination til denne sweater.

Som altid er Simba villig til at hjælpe med tørreprocessen.

Den færdige sweater…

For- og bagstykke er strikket i glatstrik – mens ærmerne er ribstrik. Indtagningerne til raglan sker kun på for- og bagstykker, men ærmerne stadig er “lange rør”.

Sweateren har allerede været i brug – og den kan godt gå hen og blive en favorit. Både farve og facon er skøn.

Jeg strikkede på pind 6 mm med 2 tråde supersoft garn  (forbrug 176 g) samt 1 tråd superkid mohair (forbrug 53 g).

Godt nytår til jer alle. Håber at I har fået taget hul på det nye år på en god måde. Jeg kan mærke at det er godt med et nyt år. Jeg er gået til kamp mod min allergi, som desværre dræner mig for energi. Det handler om akupunktur og det rigtige mad. Jeg håber, at det lykkes at mildne allergien, som jeg kan få energi til de kreative idéer, som jeg har. Lige nu er der tegnet idéer til strik og syprojekter. Jeg vil glæde mig til at dele dem med jer i det kommende år.

Hvert år kigger jeg på årets gang med strikkepindene. Det vil jeg naturligvis også gøre med 2016.

Jeg startede året ud med en blid cardigan. En lang, smuk cardigan i den smukkeste rosa farve.

Det var en cardigan udfra mine egne beregninger. Alle notaterne ligger og venter på at blive til en opskrift. Jeg har brugt denne cardigan rigtig meget – til både, jeans, kjoler og natbukser. En favorit i strikkebunken.

Næste strik var ikke mit eget strik. Jeg havde nemlig fundet en anden kvindes frustration i genbrug. En cardigan, som lige manglede det sidste.

Jeg fik monteret det sidste – og strikke forkanter. Det blev til en cardigan til min ene søster.

Jeg fik dernæst strikket Saga eskimo lang kofte. En smuk cardigan.

Men jeg er ikke tilfreds med ærmerne. Jeg synes, at de er blevet for smalle. Det kan jeg bare gøre noget ved… på et tidspunkt.

Striben sjal var det næste projekt, som jeg fik færdigt. Jeg havde taget det med fra 2015 – men jeg synes, at det var kedelig strik, så jeg strikkede nogle andre projekter imens.

Det er et stort – og lækkert sjal. Så selvom jeg synes, at det var kedeligt at strikke, så er jeg blevet meget glad for det. Det er smukt og er dejligt at smyge om kroppen. Jeg er vild med striber – og synes at de grønne striber er smuk detalje til de sorte og hvide striber.

Denne bløde, fnuglette bluse var næste bluse, som blev færdig.

Originalen var med korte ærmer – men det vidste jeg at jeg ikke ville få brugt. Så jeg strikkede lange ærmer. Desværre en bluse, som jeg glemmer at få brugt. Måske jeg skulle finde den frem igen. Den er nemlig smuk.

Jeg gik i gang med den smukke Tweeded cardigan af Susie Haumann.

Desværre slog min venstre skulder knuder. Jeg har en gammel skade, som ikke var samarbejdsvillig. Jeg har strikket kroppen og det ene ærme. Jeg har det stadig liggende – og håber at få strikket det sidste, for det er en smuk cardigan.

Næste projekt, som kom af mine pinde, var mohair sweater. En enkel og lækker sweater.

Jeg har brugt denne sweater ekstrem meget. Den er også en af mine favoritter. Det er så nem at tage på, når man hygger i nattøjet. Men den er også smuk over en hvid skjorte. Den er varm, elegant og casual.

Det næste strikkeprojekt var ikke til mig selv direkte. Det var nemlig til min thekande, så jeg kunne få varm the.Enkel og simple. Lige som jeg kan lide det.

Min egen lækker cardigan var næste færdige projekt.

Jeg er super glad for den. Jeg kan godt lide det enkle design. Her har jeg også notater liggende, så måske kommer der en opskrift på et tidspunkt.

Næste projekt var hurtigt strikket. Det var nemlig en pude.

En lille rosa detalje i mit sort, hvide og grønne univers.

Så gik jeg i gang med en bluse med striber. Jeg havde været på et broderi-kursus, hvor en af de andre havde en stribet bluse på, som jeg var inspireret af. Den var bygget på mellow sweater. Jeg legede med sort, hvid og grønne nuancer. Det kunne være blevet godt. Men jeg synes, at den blev for stor. Så jeg fik hurtigt pillet den op igen. Og så havde jeg ikke lige lyst til at starte igen. Det kan være at den kommer på et andet tidspunkt.

Jeg sluttede året af med Arrows sweater, som trods sin korte levetid er blevet brugt meget.

Den er smuk, enkel, grafisk og lige mig. Den var nem at strikke – og jeg kunne sagtens blive fristet til at strikke endnu en variant. Måske blot som cardigan i andre farver.

Det blev ikke til overdrevet meget strik i det gamle år. Jeg håber lidt at 2017 byder på mere energi til strikkepindene – og ved symaskinen.

For et stykke tid siden faldt jeg over et billede på Pinterest af en Arrows sweater strikket af Maria Carlander (en svensk blogger). Den blev ved med at spøge i hovedet – og heldigvis havde Maria lavet diagrammet, så man kunne lave sin egen Arrows sweater.

I får lov at se den færdige sweater først – og bagefter fortæller jeg lidt om processen.

Som sagt så havde Maria lavet et diagram til bærestykket. Udfra min egen strikkeprøve og garnvalg, så har jeg beregnet opskriften. Jeg kan bedst lide at strikke oppefra og ned. På den måde kan man prøve strikken og se, om man er på rette spor.

Endvidere fandt jeg min Vormorgunn sweater frem – for den havde den facon, som jeg gerne ville ende op med.

Jeg valgte dog at strikke bærestykket nede fra og op. Jeg valgte at bruge dette fede strikketrick, som jeg har brugt tidligere.

Mens jeg strikkede bærestykket, brugte jeg naturligvis mit uundværlige strikkegadget

Da jeg havde strikket bærestykket, kunne jeg prøve det og se, om jeg var på rette spor. Det var jeg. Herefter trævlede jeg den hæklede kant op og fangede maskerne, så jeg kunne strikke den modsatte vej.

Under hvert ærme er der slået nogle masker op.

Her prøver jeg strikken, så jeg kan se, hvor lang jeg skal strikke kroppen.

I glatstrik går det hurtigt fremad og snart kom der et ærme til.

Og lidt senere endnu et ærme.

Da jeg var færdig med sweateren, opdagede jeg desværre, at jeg havde lavet en lille synlig fejl.

Jeg fik den skjult med et maskesting.

Efter en blødgørende vask var det tid til at tørre. Her hjalp badeværelsets gulvvarme til – og Simba gav det varme oppefra!

Fede facts:

Opskrift: Arrows Sweater med udgangspunkt i diagram fra Maria Carlander

Garn: Strikket med 2 tråde supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve oxford ca. 225 g samt bleached white 33 g (pris i alt 114 kr.)

Pinde: 5,5 og 5 mm /Knit Pro

Kommentarer: Jeg er vild med det enkle, grafiske look. Jeg er vild med sweaterens blødhed og varme. Jeg er vild med at den passer mig perfekt – og jeg kunne sagtens finde på at lave en variant.

Noter:

Strikkefasthed. ca. 16 masker x 22 rækker

Slog 200 masker op til bærestykket. Mønster i diagrammet går over 10 masker. Jeg fulgte diagrammet op og strikkede en ribkant.

Deling af krop og ærmer: 60 masker til for- og bagstykke samt 40 masker til ærmer.

Under hvert ærme er der slået 10 masker op. Så kroppen i alt havde 140 masker. Kroppen er strikket til ønsket længde og afsluttet med en ribkant.

Ærmer: Her er der samlet 12 masker op. Jeg samlede op i de opslåede masker til kroppen. For at lukket hullet mellem ærme og krop slog jeg en ekstra maske op. Ærmer havde i alt 52 masker fra start – og jeg tog ind til jeg havde 32 masker – jævnt fordelt langs ærmet. Ærmet er afsluttet med en ribkant.

Da jeg var færdig med at strikke, skulle der blot hæftes nogle få ender.

Til adventsgave til min mor havde jeg lavet en træstjerne.  Jeg havde set den i ét af de boligblade, som dumper ned i min postkasse. Den var lavet af Leise Dich Abrahamsen. Jeg fik lyst til at lave min egen version – som passer bedre ind i min boligstil.

Da stjernen ikke er min idé, lader jeg blot billederne tale…

De er vist tænkt som julepynt. Men jeg overvejer at have min i sort og hvid til at hænge fremme året rundt.