Forfatterarkiv
Nyt katteliv…
For 2 uger siden flyttede der endelig en kat ind i vores liv. Vi havde ventet utålmodigt i 3 uger på, at han var klar til at flytte hjemmefra. Vi har nydt de første 2 uger. Vi har lært den lille pelstot at kende – og der er stadig mere at lære at kende. Vi er taget med storm, da han er så charmende og sjov. Han er så tillidsfuld og kærlig. Han har krudt i røven – og storjæger.
Da jeg viste det første billede af ham, vidste vi ikke, hvad han skulle hedde. Vi havde mange navne på liste – og I kom også med gode forslag. Vi var omkring sorteper, Elvis, sorte slyngel, Felix, Romeo og mange andre. Men der var ét navn, som var perfekt – og som nu er den sorte pelstots navn. Det er…
SIMBA
Han er opkaldt efter den skønne løveunge i tegneserien “Løvernes konge”. Det passer så godt til ham – og missefaderen har trænet ham i at komme, når vi kalder og fløjter. Man kan komme langt med godbidder.
Jeg vil gerne have lov til at præsentere Simba. Jeg har forsøgt at fange den smukke sorte kat på kamera. Det kan godt være en svær opgave, når ens hjem er meget sort – så forsvinder en sort pelstot nemt. Endvidere så har han ofte krudt i røven, så der er også mange sløret billeder. Vær forberedt på en gang killingespam…
Her er han 9 uger gammel, før han flytter ind hos os…
Lige ankommet og har allerede indtaget legetøjet…
Når man har været udsat for sin første køretur og sit nye hjem, så kan man godt blive træt…
Allerede første morgen viser Simba, at han elsker at hænge på armen…
Noget vi ikke kunne med Afrodite.
Det hjemmelavede legetøj er et hit…
Atter tid til en lur…
Det er dejligt at lægge i arm…
Smukke kattepoter…
Her kan I se, at han er sort og sort stribet. En smuk detalje.
Ting bliver ofte omrokeret…
Ryglænnet på sofaen er et yndet sovested…
I køkkenet har vi en vandkande stående. Det er skønt at drikke fra den…
Det gjorde Afrodite også.
Simba kan også lide at komme ud. Vi øver os i at være ude. Lige nu i kontrolleret form da vi ikke stoler på, at han ikke smutter.
Der slappes af i den skønne gyngestol med pels…
Han ruller sig helt ind i pelsen – og er næsten helt væk.
Lykken er en papirspose…
Elsker stadig at hænge på arm…
Smuk med smukt på…
Simba vil gerne putte – og de voksne kravler gerne ned på gulvet og hygger med…
Nuttethed…
Og andre gange er man en farlig cocktail (killing i vindueskarm med blomster)
Vi har fået kat. Det trængte vi til. Vi er et hjem med kat.
Der har været mange følelser i luften, da han flyttede ind. Vi bærer stadig på en sorg over Afrodite, som ikke er mere. Hun var en stor del af vores liv. Hun fylder stadig i vores hjerter. Men der er så bestemt også plads til Simba. Det er svært ikke at elske ham. Så indimellem puttes der lidt salt i såret, og der fældes en tåre. Det er okay. Men der fældes bestemt også glædestårer, for indimellem laver han bare meget sjovt, at man hulker af grin.
Vi glæder os til at lære Simba at kende. Vi glæder os til det nye katteeventyr.
Til kokken i huset…
Kokken i huset har fødselsdag. Da jeg var i gang med forklæderne til min søster og nevø – blev det også ét til kæresten. Det er samme historie, som de andre forklæder, som jeg har syet.
Har du ogsålyst til at sy et forklæde, så lavede jeg en syvejledning for nogle år siden.








































