Igår skrev Liselotte om at være strikkeduelig. Jeg kan nu skrive om at være strikkeuduelig. Jeg dansede nemlig ballet på trappen tidligt i morges. Jeg var bare så glad for, at jeg ikke forstuvede anklen denne gang. Det skete nemlig sidst, jeg dansede ballet på trappen. Jeg kunne godt mærke, at jeg slog skulderen. Jeg røg nemlig ind i væggen, og skulderen tog hele slaget. Jeg ømmede mig lidt – og listede op i seng igen!

Men så kunne jeg mærke, at det begyndte at gøre mere ondt. Kæresten fik hentet is, som jeg kunne få på slaget. Men efter kort tid måtte jeg op. Jeg kunne ikke finde hvile. Kæresten var ikke begejstret for skulderbladets facon – så vi ringede til vagtlægen. Vi kunne komme kl. 9.30. Klokken var kun 7 – så der var god tid til morgenmad!

Besøget hos vagtlægen tog ikke så lang tid. Jeg var sluppet heldigt. Jeg havde ikke brækket noget – men bare slået den kraftigt. Så jeg skal holde skulderen og armen i ro. Det kommer helt af sig selv. Så jeg tager ipren – og holder armen tæt til kroppen.

Søndagens planer i det kreative værksted blev ændret. I stedet blev det til total afslapning og haven ondt af mig selv. Ikke så meget pga. smerterne – men mere fordi jeg ikke kan strikke…

14 kommentarer til “Strikkeuduelig…”