Sort arbejde…
Jeg er vild med patchworktæpper, som er syet af heksagoner. Jeg har lokket min mor til at sy et tæppe til mig. Eller i hvert tilfælde forsiden af tæppet. Jeg leverer stof. Hun klipper, syer om pap og syer sammen. Jeg monterer det endelige resultat. En meget god arbejdsfordeling.
Jeg vil gerne have det i sort og hvid. Jeg har kigget i både min mors og min gemmer efter stof. Jeg har fundet lidt. Jeg har købt stof. Men jeg har primært fundet stof med sort bund. Men der skal også være noget i den lyse skala. Jeg har derfor købt noget hvidt stof – og har selv trykt stof.
Det hænger nu til tørre.
Cirkler trykt med låget fra olivenolien.
Striber lavet ved hjælp af tape. Jeg har malet imellem og efterfølgende fjernet tapen. Det gav meget sorte fingre.
Tern, som også er lavet med tape.
Splish-splash – pletter lavet med en forstøver.
Sorte bomber, som er set før på både T-shirt, pude, forhæng og kjole.
Når det hele er tørt, skal det lige fixeres med strygejernet. Så håber jeg, at min mor kan bruge det til projektet. Ellers må jeg søge videre efter stof. Jeg har været i Stof & Stil og Stof2000 – men her er sort og hvidt ikke moderne. I hvert tilfælde fandt jeg ikke noget her. Kender du nogle skønne stofbutikker – gerne med nethandel – hvor der er smukke bomuldstoffer?
Det ser rigtig fint ud, dejligt med en mor der gider dele arbejdsgangen :-)
Hvor ser det godt ud Karina. Kende du Stofdepotet Nu ved jeg ikke om du har en Ikea hvor du bor, men de har tit fine stoffer i sort/hvid. Citystof og garn er også en net shop
Det ser alt sammen helt vildt flot ud! Sikke et arbejde – og det kan da snart et ikke blive et mere unikt eller personligt tæppe! Og jeg er imponeret over din mors hjælp – virkelig sejt! Hvor stort skal tæppet være?
Hvor er det en god ide med det hjemme trykte stoffer. Så bliver det da virkelig et smukt unika tæppe. Jeg glæder mig til at se det, når din mor er færdig med det store arbejde. God fornøjelse.
Kh Mette
Da du jo ofte er i genbrugsbutikker, så kig efter sort/hvidt tøj i bomuld. Det har jeg selv brugt meget og stoffet har den dejlige patina, som tøj får, når det er vasket flere gange. Har selv brugt det til projekter, hvor jeg synes tæpperne fik mere liv med brugt end med helt nyt stof
Ikke nethandel men i IKEA har de ofte mange sort/hvide designs. Og hos hannesnetbutik.dk har hun nogle gange pakker med FQ af sort og hvide patchwork stoffer ;-)
Britt: Tak – det er nemlig dejligt at hun vil hjælpe
Eva: Jeg har tjekket stofdepotet – men de har ikke faste stoffer på deres webshop. Ikeas sort-hvide stoffer er for kreaftige
Astrid: Jeg vil gerne have et stort tæppe, som jeg kan slynge om mig, så 120×180 cm. Jeg har spurgt om det er okay at det skal være så stort :o)
Mette: Der kommer nemlig lidt mere unika ind i det, når det er hjemmetrykte stoffer
Inge-Lise: Genbrug… ja selvfølgelig. Det havde jeg faktisk ikke tænkt på!!! Tak
Tina: ikeas’s stoffer er for kraftige – men Hannes netbutik vil jeg da lige kigge på. Tak
Jeg kan ikke huske, hvor du bor, men der er jo i dag, i morgen samt søndag kreativ messe i Lillebæltshallerne i Middelfart. Det skulle være mærkeligt, hvis du ikke kan finde noget sort/ hvidt stof der. Der er forøvrigt også masser af strik. Jeg elsker den messe, men kommer desværre ikke i år. Linette, der har patchwork netbutikken i Vejle- jeg går på kusus dernede hver måned – har fået mange flotte sort/ hvide stoffer, som vi skal bruge til en taske. Du kan evt. Maile til hende og få en aftale til et kik. Du kan ikke se stofferne på hendes hjemmeside.
Held og lykke med tæppet, det lyder spændende.
Knus Kirsten.
Super lækkert arbejde – og en super ide ….
Og det allerbedste er næsten at du får det mest unikke resultat – som ingen andre :)
Glæder mig til at se det fine resultat
Knus og go weekend
Prøv “Den lille lade” i ejstrupholm , hun har vildt meget lækkert stof
Du skal vide,din idéer er til sto inspiration,her i huset. TAK:
Prøv krestoffer i Odense. Der findes en hjemmeside.
Kirsten: Jeg skal ikke på messen i Middelfart – og Vejle er desværre ikke lige om hjørnet. Men tak.
Marianne: Tak – jeg glæder mig også til det endelige resultat.
Tove: Tak for tip – desværre har hun ikke netbutik.
Susanne: Tak – og tak for tippet. Jeg prøver at se, hvad de byder på
Jeg synes det er en dejlig ide at trykke stoffet selv – så bliver det færdige endnu mere unikt og personligt :)
Malika-rosa.dk tjek den, det ser skønt ud ;-)
Pernille: Det kommer til at give et personligt præg
Tanja: Tak for tippet…
[…] Nogle af metervarerne har jeg printet selv. […]