Indlæg tagget med ‘Uld’
Distraheret…
Når man ser krimi, mens man strikker, så kan man godt blive distraheret!

Jeg har fundet ud af, at ærmet til venstre ikke er rigtigt! Nu overvejer jeg, om jeg skal pille op – trods jeg har hæftet ender. Eller om jeg skal lade det være og tænke, at jeg nu let kan kende forskel på højre og venstre!
Winter er færdig…
Min Winter-jakke er blevet færdig. Den har været færdigstrikket en lille uges tid – men i dag fik jeg taget mig sammen til at montere den. Knapperne er syet på, og den er klar til brug.



Fede facts:
Opskrift: Winter af Kim Hargreaves – strikket i str. S
Garn: Eskimo 100% uld, 50 m/50 g. Forbrug i alt ca. 1100 g
Pinde: 7 mm+ 6,5mm/Knit Pick
Tilbehør: Smukke træknapper af oliventræ fundet i knapkassen
Kommentarer: Jeg har længe været forelsket i denne model. Jeg købte garnet sidste år – men der kom en skulderskade og andre ting i vejen, hvilket gjorde, at det først var nu jeg kom i gang. I store træk synes jeg, at det er en velskrevet opskrift – jeg havde bare nogle forstå vanskeligheder. Heldigvis var der hjælp at hente på Ravelry, hvor der var andre, som har strikket modellen.
Nu er jakken færdig – og jeg synes stadig, at det er en rigtig fed model. Men der er et men… Jeg synes måske, at den er for stor til mig. Jeg tygger stadig lidt på det – måske jeg bare skal vænne mig til den? Hvis ikke – så er der forhåbentligt en anden, som kan få glæde af den.
P.S. Den viste sig at være alt for stor – så den er endt hos min ene søster

















