Indlæg tagget med ‘Uld’
Kvindens egne rester…
For et stykke tid siden var jeg på besøg hos Hanne. Hun havde ryddet op – og jeg var så heldigt at få en sækfuld garnrester med hjem. Jeg sorterede i sækken – og mens jeg gjorde det, så besluttede jeg mig for, at kvinden skulle have noget i sine egne rester. Jeg ville strikke et tørklæde til Hanne.
Jeg var egentligt ikke i tvivl om, hvilket det skulle være. Det var nemlig oplagt med Simple Sprinkle, som jeg har strikket før.





Fede facts:
Opskrift: Simple Sprinkle af Veera Välimäki – med lidt fri fortolkning
Garn: Supersoft 100% uld i farverne Slate grey, Silver grey, Saffron + Rester fra Hanne Lilla, Turkis og gul. Vægt – tja jeg fik pakket det ind, før jeg fik vejet det.
Pinde: 5,5 mm/Knit Pick
Kommentarer: Jeg var startet ud med en masse striber ifølge opskriften. Men det blev alt for vildt for mig. Så jeg trævlede op – og begyndte igen. Jeg har strikket striber nogle steder – og andre steder har jeg ladet felterne være ensfarvet. Jeg kan godt lide den måde tørklædet er bygget op på ved hjælp af retstrik, vendestrik og nogle steder bare lige frem og tilbage.
Tørklædet er blevet farverigt – og jeg synes, at det passer perfekt til Hanne. Hun er en kreativ sjæl med fingerne plantet i mange forskellige universer. Hun tryller, forundrer og skaber glæde. Jeg håber, at Hanne synes om tørklædet og vil bruge det, når det bliver sæson for det.
Lever feminine Alfred…
Jeg fik en lille hilsen, hvor jeg blev spurgt, om feminine Alfred stadig “lever”. Det gør den, men den hviler blot i kurven, da jeg er i gang med en hemmelighed, som jeg gerne vil have færdig.

Men jeg har fået strikket bullen og er nu i gang med det første ærme.


Jeg ved endnu ikke, om det skal være med 3/4 ærmer – eller helt lange ærmer. Men det kan jeg jo tænke over, mens jeg strikke hemmeligheden, som er på større pinde, og som skrider hurtigere frem.

















