Indlæg tagget med ‘Uld’
Paula poncho er færdig…
I sidste uge fik jeg min Paula poncho færdig. Men jeg blev ramt af et maveonde – og så lå den bare og kiggede på mig. Det er et hurtigt og enkelt strikkeprojekt.





Sort er en skøn “farve” – blot ikke når der skal tages billeder
Paula ponchoen er vendbar – så man kan selv vælge hvilken side, man har lyst til at vise frem. Jeg kan godt lide det enkle mønster øverst, som glider over i et smukt hulmønster.
Fede facts:
Opskrift: Paula fra bogen “Mere feminin strik”
Garn: 2 tråde Blackhill højlandsuld i farven lakrids samt 1 tråd sort alpaka. Forbrug ca. 140 gram af den første og 60 gram af den sidste
Pinde: 5.5 mm/Knit Picks
Kommentarer: Et nemt stykke strik som var hurtigt strikket. En dejlig sag lige til at tage over på en kølig aften, men ikke størrere/tykkere end at den kan bruges som en slags sweater i vinterperioden.
Et Forest Canopy Shawl til veninden…
I de seneste uger har jeg i hemmelighed (næsten) strikket på et sjal til min veninde, som har fødselsdag i dag. Det er en gammel kending, som jeg har strikket 4 gange før. Jeg synes, at sjalet er smukt – og dejligt at strikke.
Det er blevet dejligt. Det er blevet stort – og lige til at vikle om min veninde. Det er strikket i den smukkeste og dybe lilla. Jeg håber, at farven og sjalet passer min veninde.





Fede facts:
Opskrift: Forest Canopy shawl – dette er min femte sjal i dette mønster.
Garn: Supersoft, 100% ren ny uld fra garnpusher.dk – farve Tyrian. Forbrug ca. 125 gram.
Pinde: 5.5 mm/Knit Picks
Størrelse: 90 x 200cm – dejlig stort
Kommentarer: Et nemt stykke strik, som jeg næsten kan i søvne… Farven er utrolig smuk og dyb.

















