Indlæg tagget med ‘Trøje’

En før-gave…

Min ene søster fylder 40 år i slutningen af april. Hun har for længe siden talt med vores mor om en hjemmestrikket trøje eller cardigan. Det er ikke rigtig blevet til noget, da min søster ikke har fundet ud af, hvilken farve det skal være.

Nu tager jeg tyren ved hornene. Jeg skal være sammen med min søster i denne weekend, og dér sker følgende.

Min søster får udleveret en kuvert med 6 kort. På disse kort står der følgende:

Kort 1:

Snart 40…

Kort 2:

Så skal du jo have en gave. Og du har muligheden for selv at sætte dit præg på den.

Du skal bare følge de næste 4 trin…

Kort 3:

Trin 1: Du skal vælge model…

a) Model PINE                                                                 b) Model GRANITE

 Billeder er lånt fra Amimono

 

Kort 4:

Trin 2: Du skal vælge farve…

Du får vist et farvekort med en masse skønne farver, hvor du kan vælge lige præcis den farve, som du ønsker dig!

Kort 5:

Trin 3: Du skal skal vælge størrelse…

Du skal nu måles, så vi kan finde den rigtig størrelse til dig!

Kort 6:

Du skal glemme trin 1 – 3…

For at gaven skal være en overraskelse, skal du glemme alt, hvad du lige har set samt vi har talt om i denne forbindelse!

Når vi har gået disse trin igennem, kan jeg få bestilt garn samt begynde at strikke. Gaven skal jo gerne være klar til hendes fødselsdag…

Islænderen er færdig…

Resultatet blev rigtig godt – jeg tror, at det hjalp at holde vejret, mens den blev vasket!!! Islænder trøjen er færdig og klar til brug. Jeg er ikke i tvivl om, at den vil blive brugt. I denne kolde tid er den perfekt til at holde varmen i. Når foråret kommer er den perfekt i stedet for en jakke. Når efteråret kommer er den god på kølige aftener, når der stadig hygges i haven. Når vinteren atter kommer, så kan den give mig varmen igen… Den bliver en klassiker, som kommer til at hænge på mig. 

Designet er mit eget – inspireret af en børnestrik set et sted. Men jeg har selv tegnet mønstret – og så har jeg lige tilføjet et lille grønt hjerte. Det grønne hjerte er der for give mønstret et twist – samt en lille bagtanke…

– Hjertet, fordi jeg bruger at sætte små hjerter over i’eren i mit navn.

– Hjertet, fordi jeg forsøger at have hjertet det rette sted.

– Hjertet, fordi det egentligt er et ret simpelt symbol – men der ligger så meget i det.

– Grøn, fordi jeg elsker denne farve – mest den saftige og forårsagtige græsgrønne.

– Grøn, fordi jeg kan lide det spirerende forår – som venter lige om hjørnet.

– Grøn, fordi jeg er grøn og økologisk – med hjertet.    

 

Fede facts:

Opskrift:Islænder 1023 fra Mayflower er brugt som grundopskrift. Jeg har lavet nogle tilretninger for at få det til at passe med mit mønster.

Jeg har strikket en rullekrave på trøjen. Ribmønstret er 2 r og 1 vr. Jeg har det første stykke af ribben i rullekraven strikket som den øvrige rib. Men så har jeg vendt ribmønstret – så når man bukker rullekraven ned, er ribmønstret magen til de øvrige ribkanter.

Garn: Irlanda Merino uld,  Hvid 430 g, Sort 160 g samt Semilla økologisk uld, Grøn 4 g købt hos Garn.     (Obs – nårIrlanda ulden er våd lugter den meget mærkeligt! Men det forsvinder, når den er blevet tør!)

Eneste lille suk… ærmerne kunne måske have været en smule kortere. Eller armene må til at gro!!!

 

Næste projekt:

Selvfølgelig er der et nyt projekt i tankene. Jeg trænger til farve og forår – det gør vi vist alle. Da jeg købte garn til Islænder trøjen, var der skønne tilbud. Jeg købte noget lækkert uld i en meget smuk gul farve. Jeg har ikke tidligere været vild med gul – men sidste år sneg den gule farve sig ind på mig. Den gør sig som små indslag i min bolig. Og nu meget snart også i mit klædeskab. Eller i klædeskabet kommer den nok ikke, for den skal bruges. Gul er én af forårsmodens store farver. Det gule garn skal blive til et stort, lækkert sjal, som jeg skal slynge om mig. Jeg har endnu ikke besluttet hvilket mønster – der er så mange smukke at vælge imellem.  

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut