Indlæg tagget med ‘Taske’
Sy en firkantet toilettaske…
For et stykke tid siden spurgte Tove, om jeg ikke ville lave en syvejledning på en firkantet taske. Jeg sagde selvfølgelig, at det ville jeg gerne – og skrev den på min liste af syprojekter.
Én af gevinsterne til min fødselsdagsgive away var en firkantet taske, som kunne bruges som toilettaske eller til at holde styr på en masse småting. Anette spurgte, om der kom en syvejledning på denne. Den har været på tegnebrættet et stykke tid – men nu har jeg fået afsluttet den. Jeg havde lige brug for lidt “indevejr”.
Jeg har lavet den med grønne detaljer…
Jeg har også lavet den med røde detaljer…
Du kan også sy dig en firkantet taske – download sybeskrivelsen.
Størrelsen på tasken kan varieres alt efter behov. Jeg har på et tidligere tidspunkt syet en lignende taske til min kæreste i mindre format. Han bruger den til sine linser samt linsevædske. Så har han styr på det, når han er afsted.
God syfornøjelse…
Vindere af fødselsdagsgive away…
Så blev det dagen, hvor jeg kan tilføje endnu en perle på snoren af mit liv. Jeg har lavet en fødselsdagsgive away, hvor I skulle gætte min alder.
Der er 3 heldige, som kan vinde følgende:

I var meget enige – og mon I så gættede rigtigt?
Jeg bliver…
Der er rigtig mange, som har gættet med – og det er rigtig dejligt. Der er mange, som jeg kender – men også mange nye ansigter. I har skrevet mange søde kommentarer – 1000 tak for dem.
Men nu til det I alle venter på – nemlig trækningen af de 3 vindere. Det var meningen at det skulle have været en trækning på video – filmet på min nye skønne bænk. Men vejret er regnfuld her – så det blev til følgende: 
Første præmien er en shoppingbag – så du sparer plasticposen, når du handler og hermed skåner miljøet. Den er syet i et stykke lækkert stof fra IKEA krydret med lilla foer.
Vinderen er nr. 50, som er Sandie – som skrev:
-
Tillykke med den kommende fødselsdag, hvor jeg gætter på at du bliver 37 år Super lækre præmier!
Anden præmien er en firkantet taske –kan evt. bruges som toilettaske eller holde styr på andre småting. Den er syet i endnu et stykke lækkert stof fra IKEA krydret med røde detaljer.
Vinderen er nr. 30, som er Dortes Livsnoter – som skrev:
- Kære Unikarina – 37 må det være og tak for ugentlig inspiration – du er allerede et link på min blog med livsnoter – HIPhipHuRRA..
Tredje præmien er en nålepude – så du kan holde styr på dine nåle, når du selv er kreativ. Den er syet i rester fra diverse projekter.
Vinderen er nr. 41, som er Sara – som skrev:
- næste perle på snoren må være perle nummer 37, en alder jeg rent faktisk glæder mig til, er heller ikke typen der frygter min alder, jeg nyder bare at kunne lægge et år mere i i rygsækken med gode og dårlige oplevelser. tillykke med den snart kommende dag. Kh sara
STORT TILLYKKE til vinderne – jeg sender jer en mail, så jeg kan få jeres adresser.
Til alle jer andre – endnu en gang mange tak fordi I gættede med og 1000 tak for alle hilsnerne med lykønskninger og rosende ord.

















