Indlæg tagget med ‘Syning’
Sy en nem nålepude…
Når jeg syer, så gemmer jeg alle mulige små stumper stof. De kan blive til små projekter i patchworkstil. Jeg har syet nogle nålepuder i disse stofrester. De er nemme at sy – og du kan også prøve. Download sybeskrivelsen nederst i indlægget. 
Det er en god måde at få brugt de små stofrester på. Sy en nålepude til dig selv – og nu du er i gang, så sy én til din veninde eller søster.
God syfornøjelse…
Rettelse til pung…
Tirsdag d. 2. marts lavede jeg et indlæg med en sybeskrivelse på en pung. En opmærksom læser har desværre haft problemer med denne sybskrivelse. Der var sneget sig fejl ind!!! Det beklager jeg rigtig meget – og har straks rettet fejlen. 
Så har du downloaded sybeskrivelsen d. 2. marts – så smid den i papirkurven. Download den nye version. Jeg har også rettet det på det oprindelige indlæg.
Tine, 1000 tak for din mail. Håber du kommer videre med projektet. Og endnu en gang beklager jeg…

















