Indlæg tagget med ‘Supersoft’

Jeg har været forelsket i Alfred i et stykke tid. Altså ikke Alfred fra “Emil fra Lønneberg” – selvom han, ved nærmere omtanke, også er en skøn fyr.

Næ det er en anden Alfred.

Jeg har strikket et par mini Alfred’er til et par små familiemedlemmer. Jeg har været vild med trøjens enkelthed, perlestrikkens struktur og raglansnittet!

Hos Camilla og Lonni har jeg set dem i voksenudgave til henholdsvis deres nevø og mand. Mette har strikket én til sig selv i den smukkeste gule farve. Jeg har egentlig ikke været i tvivl om, at jeg også skulle have en Alfred på et tidspunkt.

Det er nu…

Da jeg blev færdig med den stribede cardigan – ja så skulle der nyt på pindene. Undervejs i striberne havde jeg forelsket mig ekstra meget i farven Nettle – brændenælde. En smuk, blid grøn med smukke nuancer.

Min feminine Alfred bliver en sommerudgave. Jeg strikker med 1 tråd – og jeg fornemmer allerede, at den bliver skøn. Alene farven og perlestrikkens struktur gør det. Jeg fornemmer, at det også kan blive til en Alfred i efterårs- og vinterudgave. Altså strikket med 2 tråde – og en anden farve! Men den tid – den glæde.

I går blev jeg endelig færdig med den stribede cardigan. Den blev vasket og lagt til tørre. Nu er den tør – og i brug! Jeg tog cardiganen på, tog kæresten og kameraet med en tur til fjorden.

Det startede som bilstrik – men blev mest til strik på terrassen, i sofaen og campingvognen.

Der blev strikket til en god krimi – og jeg blev distraheret.

Og endte med forskellige striber nederst på ærmerne.

Det rettede jeg dog…

Cardiganen er strikket rundt og skulle derfor klippes op foran. Jeg havde set en teknik, hvor man hækler ned langs forstykkerne, før man klipper op. Denne teknik ville jeg gerne prøve. Jeg er ikke den hurtigste og skarpeste hækler, så jeg sad 3 timer sidste weekend og hæklede. Jeg blev godt stiv og mør i skuldrene.

Jeg fik klippet op…

Men jeg var ikke tilfreds med resultatet. Kanten bølgede meget – og der var steder, som så skrøbeligt ud. Jeg valgte derfor at sy på symaskinen for at sikre, at det blev, hvor det skulle.

Jeg strikkede forkanter…

Og da jeg ikke var tilfreds med den opklippede kant – så strikkede jeg en belægning, som kunne skjule den opklippede kant.

Et samlet overblik…

Fede facts:

Opskrift: Udgangspunktet har været Raglansweater af Liselotte – men jeg har ændret på maskeantal samt flyttet raglanlinjerne.

Garn: Supersoft, 100% uld. Den, som jeg herunder kalder smuk grøn, er ukendt garnmærke. Den er købt, da den var meget smuk – og passede næsten i løbelængde. Farverne og forbrug kan ses herunder. Forbrug i alt 207 g. Trøjens færdige vægt er 200 g

Pinde: 3 mm+ 3,5mm/Knit Pick

Knapper: Grå knapper fra knapkassen

Teknik: Jeg har forsøgt med teknikken “Steeking” (at klippe op) – jeg har set forskellige videoer på youtube med forskellige teknikker. Der er flere måde at gøre det på. Det lykkedes ikke rigtig for mig – denne gang. For jeg afviser bestemt ikke, at jeg ikke skal prøve igen.

Kommentarer:

Jeg er inspireret af Liselottes, Annes og Hannes stribede cardiganer. Men jeg ville gerne have den i grønne nuancer. Jeg synes, at de enkelte farver er skønne – og sammen giver de et dejligt med- og modspil.

Som skrevet så har jeg ændret lidt i maskeantal samt placering af raglanlinjerne. Det har jeg gjort baseret på mine Forårsstriber. Jeg har lavet flere udtagninger end på Forårsstriber, da den ikke skulle blive så tætsiddende. Jeg vil jo typisk have noget under.

Jeg er sikker på, at denne cardigan bliver én af favoritterne. Den vil gøre sig godt over en sprød, hvid skjorte eller en sommerkjole. Den er i brug i skrivende stund