Indlæg tagget med ‘Supersoft garn’
Lækker cardigan er færdig…
Jeg faldt over en cardigan i et dameblad, hvor jeg vild godt kunne lide faconen. Jeg gik straks i gang med tegninger og beregninger – og nu er cardiganen blevet færdig.
For st stykke tid siden strikkede jeg en mohair sweater. Jeg havde strikket den i 2 tråde supersoft garn og 1 tråd mohair. En kombination, som jeg meget godt kan lide. Så jeg var ikke i tvivl om, at det denne cardigan skulle være i samme kombination.
Cardiganen er enkel. Den er lidt oversize med skuldre, som falder ned over armene…

Den er lang og lækker…

Ærmerne er korte på vej mod 3/4 ærmer…

Fede facts:
Opskrift: Cardigan med kort ærme strikket efter mine egen beregninger med inspiration fra en cardigan i et blad (jeg har skrevet notater og regner med at lave en opskrift)
Garn: 1 tråd superkid mohair garn fra garnpusher.dk, 500 m/50 g farve grå, ca. 75 g samt supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve flannel grey ca. 300 g
Pinde: 7 mm /Knit Pro
Kommentarer: Jeg ville lave en cardigan uden ret meget montering. Jeg har strikket frem og tilbage med I-cord (hestetømme) kanter langs forkanterne. Nakken er afsluttet med en I-cord kant også. Skuldrene er strikket sammen, så jeg ikke skulle montere. Ærmerne er samlet op langs ærmegab og er strikket rundt. Så da jeg var færdig, skulle jeg blot hæfte ender. Jeg synes selv, at cardiganen er blevet lækker, og jeg er sikker på at den bliver et hit.
Mohair sweater er færdig…
Jeg havde fået en stak Hendes Verden blade. Da jeg læste dem igennem, faldt jeg over en skøn mohair sweater, som jeg måtte i gang med straks. Den var enkel i design – og havde en lækker detalje med et flagermusærme.


Den kom straks på pindene – og var hurtigt færdigt. På pind 7 går det fremad.
Forrige torsdag blev jeg færdig med den lækker sweater. Der var lidt rift om vaskemaskinen – men jeg fik den vasket og lagt til tørre sidste weekend.

Den ser mærkelig og diffus ud, som den ligger der. Men den sidder godt, når den kommer på.
Et par lynskud fra under birketræet…

Heldigvis har vejret været dejligt og det var først i dag at jeg fik den indviet rigtigt. Den er så lækker at have på. Jeg har på fornemmelsen at den kan gå hen at blive et hit. Jeg overvejer faktisk at lave den i en kjoleversion.
Fede facts:
Opskrift: Bluse med flagermusærmer fra Hendes Verden nr. 11 2016 Jeg har strikket nederste del rundt. Men det øverste er strikket frem og tilbage for at lave søm over skulder og ærme. Jeg tænkte at det ville være godt med en søm til at bære strikken over skulderen.
Garn: 1 tråd superkid mohair garn fra garnpusher.dk, 500 m/50 g farve sortgrå, ca. 70 g samt supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve graphite ca. 250 g
Pinde: 7 mm /Knit Pro
Kommentarer: Som sagt jeg tror at den kommer til at blive et hit.

















