Indlæg tagget med ‘Stof’
Nye stoffer…
Fredag var jeg lige en tur forbi Stof2000, hvor jeg bare skulle have nogle lynlåse. De havde ikke dem, som jeg skulle bruge. Så jeg endte med at købe lidt stof i stedet!
Det sort og råhvid mønstrede stof skal blive til en forårsjakke med gult foer. Det sort og hvid ternet skal blive til en tunika, mens det lilla med hvide bomber skal blive til en nederdel.
Stoffet er nu vasket og tørret – så nu skal mønstrene bare findes frem og saksen sættes i.
En stofbunke = julegaver…
Jeg har en masse stof. Jeg har lige fundet nogle forskellige farver og kvaliteter frem. Det skal blive til julegaver. Jeg kan ikke afsløre endnu, hvad det skal blive til – men jeg har en masse idéer.

Jeg holder meget af at give gaver – og de kan godt være hjemmelavede. Jeg glæder mig over den kreative proces i at lave gaven og pakke den ind. Men jeg glæder mig også til at give gaven – og se om den falder i god jord!
Hvad med dig? Laver du også dine gaver selv?

















