Indlæg tagget med ‘Pung’
Du kan stadig nå at være med…
Der er rigtig mange, som har smidt et lod i puljen for at vinde min Give away, hvor man kan vinde en taske med pung. Det glæder mig rigtig meget – og jeg er superglad for alle jeres rosende og søde kommentarer. Det varmer, så af hjertet tak…

Hvis du ikke har smidt et lod i puljen, så kan du stadig nå det. Jeg trækker lod lørdag d. 12. februar. Du kan være med lige her…
Der er lidt stille på bloggen i øjeblikket. Jeg er startet på et nyt eventyr. Det er spændende, fyldt med masser af informationer og sanseindtryk. Det er godt, rigtig godt… Men jeg må indrømme, at jeg er træt om aftenen – og har valgt bare at flade totalt ud. Men der kommer snart kreativitet mellem mine hænder igen. Jeg kan slet ikke undvære det… Jeg kan for øvrigt fortælle, at min Knitting Bitch-taske følger mig på jobbet. Jeg kunne lige så godt melde ud fra starten, hvem jeg er!
Give away…
For et stykke tid siden syede jeg en taske til mig selv. Jeg har forsøgt at tage den i brug flere gange – men det er, som om den ikke passer til mig. Derfor ligger den bare i mit kreative værksted og samler støv. Det er jo egentligt ærgerligt.
Derfor får du nu chancen for at vinde tasken.
Tasken er sort og hvid med et strejf af sølv og gult. Pungen følger selvfølgelig med, så den kan hjælpe med at holde styr på de løse ting i bunden af tasken.
Hvordan kan du vinde denne taske? Det kan du ved at skrive en kommentar under dette indlæg.
Vinderen trækkes Lørdag d. 12. februar 2011 – og måske er du den heldige vinder.
Du er selvfølgelig velkommen til at bruge billedet samt linke til denne Give away på din egen blog.
P. S.
Man kan sagtens deltage selvom man ikke har en blog – alle er hjertelig velkommen til at deltage.
Der er nogle, som har spurgt, om jeg vil lave en DIY på tasken. Det kan jeg ikke, da jeg ikke selv har lavet mønstret. Men det kan købes hos Noodle-Head

















