Indlæg tagget med ‘Kjole’

Der har været utrolig stille her på bloggen. Jeg har simpelthen været kreativ stille. Jeg har ikke haft gang i strikkepindene. Jeg har gjort tilløb til flere strikkeprojekter – men jeg kunne ikke vælge.

Nu har jeg købt det smukkeste grønne uldgarn, som skal blive til en cardigan. Jeg har nogle idéer i hovedet omkring, hvordan den skal se ud. Jeg mangler blot at finde den helt rigtige “blonde”, som, jeg gerne vil, indgår som et lille tvist. Når den er fundet, så skal jeg i gang med beregningerne.

Symaskinen har været stille – lige indtil søndag, hvor den snurrede, da jeg syede kjole til det bryllup, som jeg skal til i dag. Det var et sjovt og udfordende projekt, som jeg lover at komme tilbage til.

Jeg har savnet at være kreativ. Jeg har savnet at skabe noget med mine hænder. Jeg har savnet at føle garnet mellem hænderne – maske for maske. Jeg har været ramt af hverdagens almindelige travlhed og  træthed pga. pollen. Jeg håber, at den kreative stilhed er på vej væk – og at jeg langsomt finder vejen tilbage til mit fristed.

Forrige weekend fortalte jeg, at jeg var kommet et godt stykke vej på Friendly Fair Isle Sweater. Men ærmerne var for korte. Jeg pillede ærmerne på. Jeg har ladet projektet ligge, for jeg overvejer, om det ikke skal være en cardigan istedet. Nogle gange så skal der også være rum til at overveje.

Men der er blevet strikket på noget andet. Anne, som jeg har mødt på Instagram, havde forelsket sig i et tørklæde. Men hun kan desværre ikke strikke eller hækle mere på grund af en skadet tommeltot. Anne og jeg har mødt hinanden kort – vi bor begge omkring den smukke Mariagerfjord. Anne er et meget omsorgsfuldt menneske – og jeg ville gerne indfri hendes ønske.

Opskriften er fra designstrik.dk. Der strikkes striber – nogle er på tværs og andre den anden vej.

Lige før weekenden dukkede der nogle sybøger op, så søndag hyggede jeg med the, strik og planlægning af min forårsgarderobe.

Det er et par bøger, som jeg har fundet på amazon. De er fyldt med smukke modeller, hvor der er draperinger på forskellige måder. Jeg elsker de japanske sybøger. Udover smukke modeller, som er så finurlig godt fundet på, så er bøgerne så smukke at læse i.

Der er flere modeller, som jeg er forelsket i – specielt denne kjole.

Jeg glæder mig til at skal i gang med syprojekterne. Man skal holde tungen lige i munden – for der skal laves folder og draperinger de rigtige steder og på de rigtige måder. Men det bliver sjovt og udfordrende.

Eller noget i den stil. Lørdag havde jeg “pebet” lidt over, at jeg manglede lys. Jeg savnede energi. Søndag blev en dag med sol og lys. Jeg sugede energi ind på kontoen. Jeg fik sat symaskinerne frem og fik lavet et par projekter. Varmedunken har I set – men jeg fik også syet en kjole, som fik en gang tryk. Det skulle lige tørre og herefter fikseres.

Jeg havde købt en bluse i genbrug på et tidspunkt – og den blev grundmodellen for kjolen.

Jeg tegnede den op på papir – lavede lidt tilretninger samt tilføjede et par ærmer.

Efter en tur gennem både overlockeren var det tid til tryk. Jeg har været meget glad for mine T-shirts, som jeg lavede i sommers. Så samme idé blev til på kjolen.

Inden jeg trykker, tager jeg kjolen/blusen på. Så mærker jeg op med nåle, hvor trykket ca. skal være. Så kommer der ikke til at sidde en bombe et uheldigt sted! Trykket skal tørre og herefter fikseres.

En færdig kjole…

Som altid med et par detaljer. Her har jeg lige trykt en enkel bombe på det ene ærme…

Ingen andre end mig ser det – men kanterne er syet med 2-nåler. Undertråden er gul…

Sølvbomberne er ikke bastante sølvfarvet, men spiller i sølv og gråt. Det kan jeg lide – jeg er ikke til alt for meget glimmer.

Kjolen klæder min høstjakke godt…

Jeg er rigtig glad for resultatet. Den bliver perfekt med et par strømpebukser under samt mine grønne sneakers til.

Til sommer finder jeg de bare ben og sandalerne frem.

Jeg er allerede i gang med at planlægge nogle i andre farver og med andre detaljer.

For et stykke tid siden fik jeg ødelagt kanten på min Mellow sweater. Men det var jo ikke værre end, at jeg kunne reparere det.

Faktisk havde jeg jo tænkt på, at modellen kunne være flot som kjole. Så jeg krydsede fingre for, at der var garn nok. Det var der. Faktisk rigeligt. Jeg strikkede og strikkede – og på et tidspunkt tænkte jeg, at jeg hellere måtte måle, hvor langt jeg var. Det var godt – for ellers ville den være blevet alt for lang.

Ikke at man kan se så meget ud fra ovenstående billede – men i dag var jeg ikke foto-egnet!  Jeg kan lide detaljen over skuldrene med retrillerne, som fortsætter i ærmerne. Selve kjolen er glatstrikket – og nederst har jeg lige lavet nogle retriller, så den ikke ruller. Jeg har bare ladet den gå lige ned, da jeg synes, at det passede bedst til designet. Jeg tog dog nogle masker ind lige før retrillerne, så den ikke svupper for meget ud!

Jeg synes, at den er blevet skøn. Jeg glæder mig til at tage den i brug med et par farverige strømpebukser under.

Så nogle gange er det heldigt med uheld…

Lørdag havde jeg besøg af min mor og 3 søstre. Vi var på rundtur i genbrug. Som overskriften siger – så fandt vi guld.

Det første sted fandt jeg et par krukker.

De har tidligere holdt styr på sukker og mel. Men jeg tænker, at de skal holde styr på noget andet hos mig. Hvad ved jeg endnu ikke. Men på nederste billede kan I nok fornemme, hvordan de ser ud uden mærker.

Et andet sted fandt jeg julekjolen…

En polyesterdrøm i den smukkeste grønne farve med et fint kniplingsstykke foran. Den er helt lang. Den passer mig perfekt – og jeg har sagt til familien, at jeg tager den på juleaften. Indtil da hænger den sammen med min anden grønne kjole.

Samme sted fandt jeg en smuk taske…

Smuk lædertaske i en smuk farve. Dejlig rummelig med plads til alt det nødvendige.

Vi fandt også en rigtig fed herrecardigan i uld fra et skotsk mærke. Virkelig klassisk med smukke snoninger og læderknapper. Denne blev til nevøen på 18 – som passer den perfekt.

Som om det ikke var guld nok, så fandt min søster en krenitskål. En stor krenitskål i den smukkeste mintgrønne.

Min søster spottede den, da hun kom ind i butikken – og hun skyndte at sikre sig den. Da jeg kom hen til hende og viste mig den, nåede hun egentlig ikke at sige så meget. Jeg tog den ud af hendes hænder – og sagde at den ville jeg gerne have! Hun kender min svaghed for krenit. Jeg har allerede nogle skåle samt et fad. Den er virkelig smuk – og et virkelig godt kup. Den er selvfølgelig mærket af tidens tand – men ikke mere end det er smuk patina. Den mintgrønne farve er S M U K.  Jeg glæder mig allerede til at pakke julen ned og sætte den store skål frem. Den kommer til at matche min næsten hemmelige 3. adventsgave!!!

Det er finurligt med genbrug – nogle gange så er der guld og glæde at hente. Andre gange kan man ikke finde noget. Men jeg elsker, når jeg gør så fede kup som ovenstående.