Indlæg tagget med ‘Kjole’
Luna kjole…
Som nævnt den anden dag, så havde jeg lavet flere designs. Husker I den grønne kjole, som jeg strikkede i sommer? Vejret er blevet køligere, så nu er den fundet frem fra tøjskabet og bliver flittigt brugt.
Jeg strikkede den ud af hovedet – men jeg skrev notater imens. Disse notater er blevet til en opskrift, som er blevet teststrikket i forskellige størrelser. Jeg skulle finde på et navn til kjolen. Jeg kaldte den blot lun kjole til at starte med – og pludselig sneg der sig et a ind, så det blev til Luna.
billeder lånt hos garnpusher.dk
Opskrift og garn kan købes hos garnpusher.dk.
Indlægget er ikke sponsoreret
Den grønne strikkjole er færdig…
Den grønne strikkjole er færdig. Det har den været nogle dage – men tiden har været fyldt med andre projekter end at vise den frem. Den er blevet lækker – og jeg glæder mig til at tage den i brug, når efteråret kommer. Den bliver skøn sammen med tilbehør i enten gråt eller sort.
Farven er utrolig smuk. Grønlig med et strejf af turkis. Den er vild svær at fange på kamera.
Den er enkel og fin. Den kan bruges med begge sider ud – alt efter hvilken struktur man ønsker at vise frem.
Fede facts:
Opskrift: Min egen – den er strikket ud af hovedet og tilpasset undervejs. Dét er nemlig det smarte ved at strikke oppefra og ned.
Garn: strikket med supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farven hedder kingfisher som er én af mine farvoritter. Jeg har brugt 194 g. Endvidere har jeg strikket en superkid mohair tråd med for at få den lidt fluffy. Farven er turkis – og en special farve. Her har jeg brugt 106 g.
Pinde: 3,5 og 4 mm /Knit Pro Karbonz
Kommentarer: Jeg kan lide det enkle look med fine detaljer. I raglanudtagninger er der fine huller – og nederst på kjolen er bagstykket længere end forstykket. Jeg kan lide at strikken og den smukke farve får lov til at “tale”.
P.S. Der er nu en opskrift til kjolen

























