Indlæg tagget med ‘Kjole’
Sommertøj…
Jeg har syet lidt sommertøj – for jeg har en stor forventning om, at den varme sommer snart kommer. Jeg trænger. Tirsdag fik jeg købt lidt metervarer, som nu er tryllet om.
Det blev til en Oversize bluse-tunika – meget enkel med rå kanter. Jeg har ladet stoffet tale for sig selv.

Den er lige til at tage over et par leggings eller jeans. Prisen for Oversize bluse-tunikaen er hele 30 kr. Det er en vaflet bomuldsmetervare fundet i Stof & Stils restbunke.
På et tidspunkt så jeg en anden blogger, som havde syet en skøn stribet jersey kjole. Sådan én begyndte jeg at drømme om…

1 meter koksgrå og hvid stribet jersey er forvandlet til en skøn sommerkjole. Jeg tog en bluse i skabet – og den blev grundlaget for kjolen. Prisen for kjolen er hele 70 kr. Det grønne bånd er købt i metervis i genbrug – og er bare perfekt som et lille bælte. Min prikkede cardigan giver et dejligt spil til striberne.
Smart i en fart. 
Jeg var i gang med at pakke en lille gave ind – og havde fat i det smukke lilla snor. Jeg fandt hurtigt nogle træperler frem, og de blev sat på snoren. En knude og et par lange ender med små træperler i enderne. Nemmere kan det vist ikke blive.
Der er pakket pakker ind. Striber og prikker – åh jeg er vild med dem.

Jeg ville gerne have vist jer tøjet med fyld – men det er lidt råkoldt udenfor til fotosession. Nu venter jeg blot på, at det varme sommer kommer – så jeg kan komme til at lufte min nye kjole. Jeg venter også på at give gaverne… har så svært ved at holde på den slags hemmeligheder.
Kjoledrøm…
Jeg fik på et tidspunkt et blad fra Bolig & Livsstil. Det havde den smukkeste forside. Jeg blev tryllebundet af farverne – tandlægegrøn, lilla og gul.

Jeg vidste, at den farvekombination ville jeg gerne bruge til noget. Men jeg vidste ikke lige hvad. Forsiden fra bladet kom i min inspirationsbox.
Så faldt jeg over en skøn strikket skjole. Og nu er jeg ikke i tvivl. Farvekombinationen skal bruges til denne:

Billedet af kjolen er lånt af Signe S. Simonsen
Jeg kan nu se, at Signe har været i samme farveskala…
Kjolen Nova er skøn – og jeg kender én, som helt sikkert gerne vil lege rundt i den.

















