Indlæg tagget med ‘Jul’
Adventskrans…
Adventskransen til i morgen er klar. Jeg har i år lavet en meget enkel adventskrans. Eller rettere en adventsfad. Jeg har taget et smukt glasfad, som min mor har lavet. Her har jeg sat 4 små bloklys og drysset med nødder og glas. Mere enklet og let kan det vist ikke blive.

Jeg synes, at der findes mange smukke kranse og idéer til adventskranse. Men jeg er ikke super til blomsterbinding – og tåler ikke gran så godt. Desuden vil jeg med en grankrans hele tiden skulle kontrollere, om lysene er ved at brænde ned. Jeg har en veninde, som har været tæt på at brænde hus og hjem ned mange gange. Hun har også rigtig mange – men smukke dekorationer!
Der findes mange traditioner omkring at tænde lyset i adventskransen. Nogle tænder ét lys ad gangen. Andre tænder alle fire lys på én gang. Vi tænder ét lys ad gangen. Men hvad gør du?
Julekalender…
Jeg har lavet en julekalender til dig. Den er fyldt med gaveidéer, inspiration, gør- det-selv projekter, kreativitet, opskrifter og adventsgaver. Jeg glæder mig meget til at dele mine juleidéer med dig. Jeg håber, at du vil kigge forbi og blive inspireret.
Husk at nyde julen. Træk stikket ud indimellem. Husk julen kommer uanset hvad – og det gælder om at nyde den. Der går jo et helt år, før den kommer igen.

















