Indlæg tagget med ‘Jul’
Den kreative pakkekalender 2012…
Der er begyndt at pible ind med forespørgsler til Den kreative pakkekalender 2012. Jeg har gjort mig en masse overvejelser, for jeg synes, at der er meget hygge forbundet med at sende en kreativ pakke ud til en “ukendt” og modtage en kreativ pakke fra en “ukendt”.

Jeg har brugt rigtig meget tid på at arrangere Den kreative pakkekalender. Jeg kan godt lide puslespillet. Jeg har hygget mig med det. Jeg har også brugt rigtig meget tid i løbet af december på Den kreative pakkekalender.
Den tid har jeg desværre ikke i år. Derfor bliver der ikke Den kreative pakkekalender 2012. Måske kommer den igen til næste år.
Men selvfølgelig skal der jules hos unikarina. Jeg pusler med nogle idéer, som jeg vil dele med jer i løbet af december.
Stor gensynsglæde…
Jeg er ved at rydde op. Jeg er inde i skabene med mit kreative dims. Men lige der i en lille kurv gemte der sig en nisse. Ikke hvilken som helst nisse.

Det er dén mini-nisse, som min mor strikkede til mig i gymnasietiden. Dén mini-nisse som altid sad på mit tøj fra 1. december og frem til juleaften. Jeg har brugt den i mange, mange år. Kinden bærer præg af en lille katteklo, som synes, at den har været lidt for spændende.
Mini-nissen har været væk. Længe. I denne jul tænkte jeg faktisk på, hvor mon den var? Hvordan jeg kunne få den væk?
Jeg ved godt, at det ikke er sæson for nisser nu. Men gensynsglæden er STOR – så den får lige lov til at følge med ved tastaturet. Jeg er faktisk rigtig glad og varm indeni. Tænk sig at sådan en mini-nisse kan skabe så stor glæde…

















