Indlæg tagget med ‘Inspiration’
Det drømmer jeg om…
Da jeg var på besøg hos min søster, så jeg endelig det skønne skindtæppe, som hun har lavet. Hun har set det i et eller andet boligblad til en mindre formue. Hun købte nogle skindrester for en slik og har selv gjort det flotte arbejde.

Jeg er vild med farverne – det rustikke look. Det er virkelig fedt. Jeg drømmer om også at lave et skindtæppe eller to…
Besøg på Uldfestivalen…
Jeg har været til Uldfestival i Saltum. Vejret var fantastisk, der var god stemning, masser af boder og besøgende. Jeg synes, at det er en god festival – med mange lækre ting og mange gode events. Men for mig personligt så er der alt for lidt plads. Det er svært at se de udstillendes smukke og lækre ting. Man går i gåsegang – og der er ikke plads til fordybelse samt ordentlig at mærke på tingene.
Jeg fik dog inspiration til et lækkert filtet halstørklæde/smykke. Jeg fik fortalt, hvordan hun havde lavet det – for hun kunne se, at det kunne jeg nok selv lave! Jeg fik også hilst på Helle fra Holst Garn. Rigtig dejligt at få sat ansigt på en supergod leverandør.
Jeg fik købt lidt med hjem. Dog ikke noget der ligner uld eller garn – men det blev til en meget smuk broche, knapper i keramik samt en lille gave.

Mon jeg godt kan lide gult?
Om eftermiddagen var jeg til workshop. Det lød helt vild spændende, da jeg læste om det på nettet. Men jeg er skuffet. Jeg troede, at der ville være mere i det. Jeg har da fået lidt med, som jeg kan lege videre med – men jeg kunne også bare have lånt en bog på biblioteket.

















